Kandidattest burde måle handlinger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hver gang der er folketingsvalg, dukker de op: kandidattestene. På få minutter kan vælgerne klikke sig gennem en række spørgsmål og få at vide, hvilke kandidater de ligger tættest på politisk. Det lyder oplysende. Problemet er bare, at testen i virkeligheden mest måler noget helt andet end politikernes faktiske arbejde.

Kandidattestene tager næsten altid udgangspunkt i partiprogrammer og erklærede holdninger. Kandidaterne bliver spurgt, hvad de mener om skat, klima, udlændingepolitik og velfærd. Det fortæller noget om deres positioner.

Det fortæller til gengæld meget lidt om, hvordan de rent faktisk agerer, når de først sidder på Christiansborg.

For vælgerne ville det være langt mere relevant at se en kandidattest baseret på politikernes faktiske arbejde. Hvordan har de stemt i konkrete sager? Hvor aktive er de i udvalgsarbejdet? Hvor mange spørgsmål stiller de til ministrene? Hvilke forslag tager de selv initiativ til? Kort sagt: Hvad leverer de egentlig, når valgkampens plakater er pillet ned igen?

Den information findes allerede. Folketingets arbejde er dokumenteret ned til mindste detalje. Alligevel bliver det sjældent brugt, når vælgerne skal orientere sig.

I stedet bliver kandidattestene endnu et redskab i valgkampens markedsføring, hvor politik i praksis reduceres til holdningstilkendegivelser.

En sådan kandidattest ville også gøre noget andet klart for vælgerne: forskellen mellem synlighed og faktisk politisk arbejde. Mange møder i dag politikerne gennem sociale medier, kampagner og korte budskaber. Men politik udspiller sig først og fremmest i afstemninger, udvalgsarbejde og lovforberedelse.

Det er dér, beslutningerne træffes, og det er dér, politikernes indsats bør vurderes.

Hvis kandidattestene for alvor skulle styrke demokratiet, burde de i højere grad måle på handling frem for hensigter. For vælgerne har ikke kun brug for at vide, hvad politikerne mener.

De har mindst lige så meget brug for at vide, hvad politikerne faktisk gør.