Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvornår er man dansk nok?

DF har i årevis gjort “danskhed” til en politisk målestok for andre. Men når partiet nu begynder at teste sine egne kandidater for, om de er “danske nok”, afslører det et langt mere grundlæggende problem.

Anni HolmgaardPensionist, Hadsten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig kunne man på sociale medier se et opslag fra folketingskandidat Tenna Røberg fra Dansk Folkeparti. Her fortæller hun, at hun har været ved Christiansborg for at optage en video med Mikkel Bjørn om, hvorfor hun er »dansk nok« til DF. Samtidig understreges det i opslaget, at samtalen handler om kulturfællesskab – og at det »absolut ikke handler om udseende«. Men netop den forklaring rejser flere spørgsmål, end den besvarer.

For hvorfor er det overhovedet nødvendigt at lave en video om, hvorvidt en kandidat er »dansk nok« til et politisk parti? Hvorfor opstår behovet for at stille netop dette spørgsmål i første omgang?

Hvis DF virkelig mener, at danskhed udelukkende handler om værdier og kultur – og ikke om udseende – så må man spørge: Bliver det samme spørgsmål stillet til partiets etnisk danske politikere? Har Pia Kjærsgaard nogensinde skullet forklare, hvorfor hun er »dansk nok« til DF? Har Mikkel Bjørn? Har Morten Messerschmidt? Eller er det kun politikere med en anden etnisk baggrund, der bliver mødt med kravet om offentligt at redegøre for deres danskhed?

Hvis det sidste er tilfældet, falder forklaringen om, at det »ikke handler om udseende«, hurtigt fra hinanden. For så handler det i praksis netop om, hvem der automatisk bliver opfattet som dansk. Det efterlader et ubehageligt indtryk: at nogle danskere stadig skal bestå en slags uformel danskhedstest, før de kan accepteres fuldt ud – selv når de stiller op for det samme parti, taler sproget, deltager i demokratiet og engagerer sig i dansk politik.

DF har i årevis gjort »danskhed« til en politisk målestok for andre. Men når partiet nu begynder at teste sine egne kandidater for, om de er »danske nok«, afslører det et langt mere grundlæggende problem: at danskhed i praksis ikke er et fælles værdifællesskab, men en mistanke rettet mod dem, der ikke passer ind i et bestemt billede. For hvis danskhed virkelig handler om værdier – hvorfor skal nogle så bevise den, mens andre aldrig bliver spurgt?

Hvis DF virkelig mener, at danskhed ikke handler om udseende, burde de måske begynde med at stille det samme spørgsmål til alle deres politikere. Lad Pia Kjærsgaard, Mikkel Bjørn og Morten Messerschmidt forklare, hvorfor de er »danske nok«. Ikke fordi nogen tvivler på det – men fordi det tilsyneladende er blevet et krav for andre. Ellers står man tilbage med den mistanke, som DF ellers forsøger at afvise: at spørgsmålet om at være »dansk nok« ikke handler om værdier – men om, hvem der på forhånd bliver opfattet som dansk.

Hvis det er tilfældet, er problemet ikke kandidaternes danskhed, men selve forestillingen om, hvem der har ret til at blive betragtet som dansker.