Demokratiet bliver kvalt i AI-skrald og polariserende algoritmer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lige nu flyder Facebook, Instagram, TikTok og X over med AI-genererede plakater, videoer og artikler. Såkaldt AI-slop er blevet en vigtig del af valgkampen med forvrængede versioner af Mette Frederiksen og Morten Messerschmidt omgivet af frygtskabende eller fjollede budskaber. Eller AI-videoer på Instagram med Troels Lund Poulsen som Rambo.

Kunstig intelligens er en gave til enhver kampagnestab, fordi du kan lave den slags indhold på få minutter. Poste det på sociale medier og se, hvad der virker.

Men de store mængder af AI-genereret indhold har en alvorlig slagside. Den nemme tilgængelighed betyder, at mængden af indhold på sociale medier – genereret af kunstig intelligens – er gået amok. Kampen om vælgernes opmærksomhed bliver i høj grad taget på de sociale medier. Og for mange er de digitale platforme den eneste kontaktflade, de har med politikerne. Godt for de politikere, der er gode til at performe på TikTok. Men rigtig dårligt nyt for vores demokratiske samtale og for vores sammenhængskraft i en tid, hvor der er flere stemmer i at puste til polarisering frem for at styrke befolkningens sammenhængskraft.

Vi har i arbejdet med podcasten ”Domino Effekten” brugt det sidste halvandet år på at undersøge, hvad der skal til for at løse de mange kriser, vi står overfor. Fra et fremtidsstudie i 2075 fortæller podcasten, hvordan vi løste alle problemerne. Men som klimajournalister blev vi meget overraskede over, at en af de største udfordringer for at løse klimakrisen slet ikke handlede om drivhusgasser. Men om alt det, der foregår på sociale medier.

Årets ord i 2025 blev ”jernmarker”. Ordets gennemslagskraft viser i høj grad, hvilken retorik der fungerer bedst, når vi skal debattere vedvarende energi på sociale medier. Uanset at den nyeste forskning viser, at befolkningen generelt er positivt stemt over for selvsamme vedvarende energiprojekter.

Frem for samtaler om samfundets energibehov, muligheden for at være uafhængig af russisk gas eller de værdier, danskerne tillægger deres landskaber, drukner debatten i misinformation og konflikt. Accelereret af vrede kommentarspor og opslag, der er fyldt med bots og med budskaber, der favoriseres af techgiganternes polariserende algoritmer. Nogle selskaber, der ikke burde spille en rolle i Danmarks demokrati.

En af de absolut største udfordringer, vi står over for, hvis vi skal transformere vores samfund i en grønnere retning, handler om at sikre adgangen til troværdig information. Sociale medier kom oprindeligt med et løfte om at styrke den demokratiske samtale og bringe os tættere sammen. Men som Astrid Haug forklarer i ”Domino Effekten”, har medierne ikke levet op til det løfte. Sociale medier er fantastiske til at mobilisere, men de er endnu bedre til at polarisere og sprede falske nyheder. Og de falske nyheder spredes desværre hurtigere end de sande. Fordi de sociale medier er designet til at fastholde i stedet for at oplyse.

Algoritmerne på sociale medier er designet, så de fremhæver det indhold, som er mest polariserende. De opslag, der gør os sure, kede af det og bange, fylder mest i feedet. Fordi det er den slags indhold, som fastholder folk og får dem til at kommentere og interagere.

Derfor er det ikke det AI-indhold, som er mest væsentligt, flottest eller mest brugbart, der bliver dominerende i dit feed. Nærmest tværtimod. Nogle eksperter, som f.eks. professor Søren Hauberg på DTU Compute, anslår, at op mod 80-90 pct. af indholdet på sociale medier i dag er AI-genereret eller inficeret af bots i kommentarerne. Det samme AI-indhold driver etableringen af flere datacentre, der sluger mere og mere af vores grønne strøm – med et øget pres på vores energinet til følge.

For techgiganterne, der står bag de sociale medier, er motivet klart: De ønsker, at brugerne skal blive hængende så længe som muligt. For på den måde kan de sælge flere annoncer. Og indsamle flere personlige oplysninger, som de så kan sælge videre. For kundernes oplevelse er de fuldkommen ligeglade med.

Flere har sammenlignet os brugere med elefanter og techgiganterne med krybskytter. Vi er elefanterne, der bliver skudt for vores stødtænder – vores data – mens vores lig blot efterlades af krybskytterne i græsset. Og hvis vi ikke handler snart, risikerer vi, at vores demokrati lider samme skæbne.

For den demokratiske samtale er, ifølge de mange eksperter, vi har talt med, kørt helt af sporet på sociale medier. I en sådan grad at det har direkte konsekvenser for folkevalgte. Politikeren Rosa Lund har været udsat for så meget had på sociale medier, at det har påvirket hendes politiske arbejde. Hun har decideret fravalgt at være udlændingeordfører. For os at se er det et skoleeksempel på, at de sociale medier har fået så stor magt, at de kan påvirke politik. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om truslen fra de mennesker, der har en direkte interesse i at underminere vores demokrati, som vi desværre ser får mere og mere indflydelse i verden.

Kombinationen af misinformation og bevidst polarisering er ingredienserne i en uhellig kagedej, som puster til polariseringen i vores samfund. Og det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor alle klimakrisens lamper blinker rødt. Med et folketingsvalg i fuld gang har vi brug for at tage de svære og konstruktive samtaler om, hvilken fremtid vi ønsker for vores børn.

Tænk, hvis vi turde vriste samtalen ud af de store techgiganters greb og startede en ny. Fri for reklamer, dataindsamling og manipulation. Hvordan det kunne se ud, er svært at svare på. Men vi har talt med mange af dem, der allerede arbejder på at skabe alternativerne til techgiganternes dominans.

Der er nemlig mange, der allerede lever i den fremtid, som vi fortæller om i ”Domino Effekten”. Danskere, der vælger sociale medier fra. Fagfolk, der arbejder for at skabe nye sociale medier, der ikke har samme negative slagsider. Forskere, der peger på behov for regulering eller et public service-alternativ til informationssamfundets kritiske infrastruktur.

Men der skal mere pres til – noget er nødt til at ske for, at vi som samfund vender Zuckerberg og Musk ryggen. Vi er nødt til at tage vores demokratiske samtale tilbage. Også selvom det virker uoverskueligt eller besværligt. For lader vi de polariserede sociale medier være arena for vores samtaler om politik, klimakrisen og alt det andet, underminerer vi vores mulighed for at løse vores udfordringer og få en fremtid, vi alle har lyst til at bo i.