Når så få følger kostrådene, er den enkeltes indsats ikke længere nok

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kun 3,5 pct. af danskerne lever op til anbefalingen om at begrænse søde sager og snacks i hverdagen. Og vi spiser mere kød og færre grøntsager end anbefalet. På 10 år er vores indtag af frugt halveret, mens unge danskeres forbrug af slik og søde sager er steget med 50 pct. i samme periode.

Tallene, der blev offentliggjort i en ny rapport fra DTU, er selvsagt bekymrende, men de er først og fremmest afslørende. For når så få danskere følger kostrådene, er det næppe udtryk for kollektiv svag vilje. Jeg har også hørt det affejet med, at ingen ved, hvad kostrådene er. Jeg mener, at det er et tegn på, at vi har indrettet vores hverdag, så det sunde (og klimavenlige) valg alt for sjældent er det nemme valg. Og så kan det hurtigt være svært at følge kostrådene.

Vi har gjort kost til et individuelt ansvar i et samfund, hvor det er let at blive lokket i sundhedsmæssigt fordærv. De fleste træffer ikke deres madvalg i et vakuum. De vælger ofte det, der er lettilgængeligt, synligt og i disse tider også billigst.

Hver dag spiser hundredtusindvis af danskere frokost på arbejdspladser, hoteller og konferencer. Her er det ikke den enkelte, men menuen, der sætter rammen. Derfor rummer de professionelle køkkener en mulighed. De kan flytte vaner i stor skala og skabe rollemodeller.

Hvis den planterige ret er den mest indbydende, hvis grøntsagerne fylder mere end kødet, og hvis bælgfrugter og fuldkorn er integreret som en selvfølge, ændrer vi helt automatisk adfærd uden at tale om afsavn. Og vi oplever større efterspørgsel på området, f.eks. via nogle af vores store offentlige kunder, der stiller krav til, at vi lever op til kostrådene.

Det handler ikke om at forbyde kød eller gøre rødt kød tabubelagt. Det handler om mængderne og om at vælge det rigtige kød, der tager hensyn til dyrene og til klimaet.

Kostrådene siger: Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Spis mindre kød. Vælg bælgfrugter.

Som kantineoperatør, der dagligt serverer frokost for flere tusinde, har vi et naturligt ansvar. Derfor har vi blandt andet indgået et treårigt samarbejde med hotelkæden Comwell under Plantefonden. Her arbejder vi med at påvirke madvaner dér, hvor et af mange hverdagsvalg træffes: ved buffeten. Vi gør det grønne og sundere valg mere attraktivt. Det er både godt for sundheden og for klimaet.

Vi ved samtidig, at hvis man i højere grad følger de officielle kostråd – altså spiser varieret og fiberrigt – er der mindre risiko for, at man senere bliver fristet af en fransk hotdog eller en chokoladebar på vejen hjem fra skole eller arbejde, fordi det giver en helt anderledes og vedvarende mæthedsfølelse.

Det er ikke løsningen på at forbedre danskernes madvaner. Men med omkring 400.000 måltider, der serveres om måneden, kan vi skabe positive madoplevelser og vigtigst af alt lægge sporene for vaner, som måske tages med hjem til familien. Det er et lille, men vigtigt skridt på vejen.

Vi mangler strukturelt mod. Hvis vi alvorligt mener, at danskernes sundhed skal styrkes, må vi turde ikke bare at tale om rammerne, men også ændre på dem. Hvorfor skal det være billigst at købe en pose slik frem for et stykke frugt eller grønt i supermarkedet? Hvorfor er det stadig det kødtunge måltid, der opfattes som standard?

Hvorfor overlader vi forandringen til den enkelte forbruger, når vi ved, hvor stærkt omgivelserne påvirker vores valg? Og hvorfor stiller vi ikke tydeligere forventninger til de køkkener, der hver dag serverer tusindvis af måltider?

Mad er kultur. Kultur formes af strukturer, og strukturer kan ændres. Hvis vi vil flytte danskernes sundhed i en positiv retning, skal vi også gøre det dér, hvor hverdagsmåltidet faktisk bliver til.