Det er nemt at være gavmild med naboens penge
Stemmeret bør følge ansvar. Tjener du dine egne penge, eller har du arbejdet et helt liv, så har du stemmeret. Men lever du af andres penge, må du vente.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Nogle gange skal man rejse væk for at se sit hjemland klart. Jeg har arbejdet i Danmark, siden jeg var 17 år. Mit første fuldtidsarbejde var på en fabrik, så jeg ved, hvad det vil sige at stå op kl. 06.00, smøre madpakken og betale sin skat.
Jeg har bidraget til fællesskabet, fordi jeg holder af Danmark.
Nu bor jeg i Bulgarien. Her er systemet anderledes, skatten er lav, og ansvaret ligger i højere grad hos den enkelte.
Når jeg ser på Danmark udefra, bliver fejlen i vores system tydeligere end nogensinde. Vi lider af det problem, at folk er enormt gavmilde – så længe det er naboens dankort, der bliver trukket. Vi har indrettet et demokrati, der fungerer som en restaurant, hvor regningen er skæv.
Forestil dig, at du går ud at spise med fire venner. Når tjeneren kommer med kortet, er det kun dig, der har penge med. Alligevel insisterer de fire andre på, at I skal bestille champagne, kaviar og de dyreste bøffer.
Ville du synes, det var retfærdigt? Nej. Men det er præcis sådan, det går, når man bruger andres penge: Man tænker sig ikke om.
Resultatet er, at vi betaler i dyre domme, men pengene forsvinder i bureaukrati og spild. Og fremtidsudsigterne er skræmmende: Ifølge Danmarks Statistik er der allerede over to millioner danskere på offentlig overførsel. Om 20 år risikerer vi, at flertallet af vælgerne lever af statskassen. Når det sker, vil sparekniven aldrig blive svunget.
Mit forslag er en nødvendig kombination af retfærdighed og økonomisk fornuft: Stemmeret bør følge ansvar. Tjener du dine egne penge, eller har du arbejdet et helt liv, så har du stemmeret. Men lever du af andres penge, må du vente.
I Danmark mister man ikke stemmeretten ved en dom. Det betyder, at dømte forbrydere i dag er med til at bestemme loven fra deres fængselscelle. Det er en hån mod ofrene og mod retsstaten.
Demokrati er ikke en gratis omgang. Hvis du vil bestemme menuen, må du være med til at betale regningen. Længere er den ikke.