Væk med ineffektiv velfærd: Jeg vil have minimalstat, tak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er på tide, at vi drøfter, hvilken rolle staten skal spille i vores liv. Som ungt liberalt menneske er jeg overbevist om, at vi behøver en minimalstat, der ikke blot styrker individet, men også sikrer os mod unødig statslig indblanding.

Anders Foghs bog ”Fra Socialstat til Minimalstat” fremhæver, hvordan mange af de problemer, vi står over for i dag, er skabt af en omklamrende velfærdsstat.

Redskabet til at løse disse problemer ligger i en indskrænkning af staten og en styrkelse af individets ansvar. I Venstres Ungdom ser vi det som en pligt at udfordre status quo og påpege, at det er på tide at skrotte ineffektive ordninger som Arne-pensionen, der snarere er et politisk goodwill-initiativ end en reel støtte til dem, der er nedslidt. Vi ønsker i stedet at fokusere på en seniorpension, hvor det ikke handler om antallet af arbejdsår, men om at anerkende og adressere faktisk nedslidning.

Når vi taler om folkepensionen, skal vi også være ærlige: Det er ikke mere end en form for skattefinansieret subsidiering af dem, der har haft held til at leve et langt liv.

Liberalismen handler om frihed og ansvar, ikke lighed for ligheds skyld. Derfor kæmper vi for at erstatte folkepensionen med en ordning, hvor støtte er betinget af faktisk arbejdstid og helbred. En sådan flytning vil tvinge os alle til at tage ansvar for vores økonomiske fremtid og give os mulighed for at se på livet som en individuel rejse frem for en kollektiv byrde.

Samtidig skal vi se på vores skattesystem. Vi er nødt til at dele byrderne, men vi må stoppe med at straffe dem, der bidrager med ekstra arbejde og indsats. Med mellemskat, topskat og nu top-topskat skaber vi incitamenter for alle de forkerte ting. Vi lægger op til et system, der simplificerer skatterne, så vi kan belønne dem, der arbejder hårdt. Pengene er altid bedst i borgernes hænder, og ved at reducere skatterne opmuntrer vi til initiativ og iværksætteri.

Hvis vi tager et skridt tilbage og ser på arbejdsmarkedsbidraget, ser vi på et system, der i sin nuværende form skader alle. Hvis vi vil have, at folk skal bidrage til samfundet, skal vi ikke straffe dem for at være aktive på arbejdsmarkedet. Enhver ung, der bidrager til økonomien, skal opmuntres, ikke overbebyrdes.

Desuden er det tid til at revolutionere vores offentlige sektor. Med konkurrenceagtige løsninger som en voucherordning vil vi sikre, at offentlig service lever op til borgernes forventninger. Vi vil lede en bevægelse mod en offentlig sektor, der ikke er styret af bureaukratiske regler, men hvor kvalitet og service vægtes højest.

Som ungt liberalt menneske ser jeg en fremtid for Danmark, hvor staten bliver mindre, og individet træder frem. Vi skal ikke være tilskuere i vores eget liv, men snarere være arkitekter. Sammen kan vi bygge et samfund, der værdsætter muligheder, frihed og personligt ansvar. Lad os flytte Danmark fra en socialstat til en minimalstat, så vi sikrer, at fremtidige generationer har muligheden for at blomstre.