Hvorfor var det ikke Venstre, der foreslog det: Gør jernmarkerne til andelsmarker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For syv-otte år siden hørte jeg på Kragerup Gods om den lokale vindmøllestrid, der blev løst ved anvendelse af andelsprincippet.

Der er jo en verden til forskel på at have udsigt til nogle vindmøller, som en godsejer eller kapitalist har sat op, sammenlignet med nogle, man selv er medejer af, og som man tjener på.

Når naboerne bliver spurgt, får piben en helt anden lyd, end når det er ejeren, der sammen med kommunen gennemtrumfer det grønne projekt og scorer hele gevinsten. Det ser man bl.a. i Thyborøn, hvor verdens største vindmølle er opført på en form for andelsbasis.

Jeg blev så begejstret for Kragerup-modellen, at jeg satte mig ned og skrev et forslag til folketingsbeslutning, som jeg ikke blot fik mit eget parti, Venstre, med på, men hele Folketinget. Hvorefter vi på Alternativets Uffe Elbæks foranledning dannede en tværpolitisk arbejdsgruppe, der holdt en halv snes møder og lagde pres på den fodslæbende minister.

Jeg var stærkt inspireret af tænketanken Demokratisk Erhverv, som dokumenterede, at Danmark i forhold til en række andre lande var gået i stå, når det gælder nye andelsforetagender. Mit forslag gik ud på at få en ekspertgruppe til at foreslå de ændringer, der skulle til for at genoplive den gamle danske andelstanke og sætte gang i underskoven.

Den daværende S-regerings støtteparti, Det Radikale Venstre, gik til ministeren og fik ham til at imødekomme forslaget, endnu inden det blev førstebehandlet. Ekspertgruppen blev nedsat og barslede året efter med en stribe forslag.

Da ministeren var for fodslæbende, mødtes arbejdsgruppen igen og lagde yderligere pres på ham.

Nu er næsten alle forslagene gennemført. Vi mangler så bare, at det for alvor bliver til noget i praksis.

I mellemtiden er vindmøllemodellen fra Kragerup Gods blevet højaktuel. Den er jo løsningen på den forståelige lokale modstand mod vindmøller og ”jernmarker” (som Inger Støjberg så rammende har betegnet solcelleparkerne).

Jernmarkerne kom for alvor i vridemaskinen under kommunevalgkampen. Og demokratiet virkede. Nu kommer jernmarkerne på dagsordenen i de nyvalgte kommunalbestyrelser. Det bør være slut med, at rene økonomiske interesser kan forandre landskabet til ulempe for naboerne, uden at de bliver spurgt endsige får del i overskuddet.

Jeg havde elsket at se mit eget parti, Venstre, i spidsen for andelsmodellen. Det var jo Venstres forslag, jeg havde skrevet. Andelstanken er en del af Venstres dna, essensen af Venstres historiske arv. I lighed med hele den foreningstanke, som partiet er udsprunget af.

Derfor var det smerteligt, da en tidligere partiformand udtalte, at Venstre stod for frihed, mens Socialdemokratiet stod for fællesskab. Totalt vrøvl. Venstre har altid været de frie fællesskabers parti i Foreningsdanmark og Frivilligdanmark og frem for alt i Andelsdanmark.

Derfor led jeg også under afslutningsdebatten før kommunevalget, hvor jeg beskæmmet måtte konstatere, at det var Enhedslisten, der sagde, hvad Venstre burde have sagt: at løsningen på jernmarkerne er andelsmodellen. Selvfølgelig, hvad ellers?

Den 12. december havde Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, et indlæg her i Jyllands-Posten, hvor han talte for medejerskab efter princippet ”én mand, én stemme”, som var/er gældende i andelsbevægelsen.

Enhedslisten skal selvfølgelig ikke bestemme detaljerne i en medejemodel, men tankegangen er helt rigtig, og jeg håber inderligt, at den nu fremføres af Venstre-folk, når der er ballade omkring et vindmølle- eller solcelleprojekt.

Det er også midlet imod Inger Støjbergs altid negative kampagner, der appellerer til offertænkning og ikke til løsninger.

Min vestjyske bedstefar fortalte, hvordan hans far var totalt afhængig af den lokale forhandler af kød, mælk, smør og ost. Da der kom gang i andelsbevægelsen, kunne han og naboerne selv bestemme. Det er demokrati!

Jernmarker har en hæslig klang. Andelsmarker er noget helt andet! Helt i pagt med noget af det bedste i Danmarks historie.

Men er der ikke tale om privat ejendom? Jo, heldigvis, men når kommunen kan stoppe et projekt, kan kommunen naturligvis også stille som betingelse, at naboerne inddrages. Godt nytår til de nye kommunalbestyrelser!

Og så er der i øvrigt brug for en kraftig afbureaukratisering, så der på dette som på andre områder kan komme gang i den grønne omstilling i en fart.