Hvad siger I til det, Kvinfo?
Hvor er Kvinfos stemme i kampen mod samværschikane?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kvinfos direktør, Henriette Laursen, lavede et selvmål af episke dimensioner, da hun såede tvivl om legitimiteten af Højesterets dom i Jes Dorph-sagen med afsæt i dommernes køn og alder.
Når kritikken af kønsmæssig bias var så påfaldende, skyldes det ikke mindst, at Kvinfo selv har en direktion udelukkende med kvinder, og at Kvinfos direktør altid har været en kvinde. Man mente at kunne se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.
Under den hastige retræte og under beskydning fra både Christiansborg, juridisk sagkyndige og store dele af ngo-miljøet gentog direktøren gentagne gange, at Kvinfo – navnet til trods – arbejder for frie og lige samfund med muligheder og rettigheder for alle uanset køn og således ikke – eller ikke længere – har en kønsmæssig slagside.
Heldigvis er der nu en kærkommen lejlighed til at lade handling følge de flotte ord og byde offensivt ind i diskussionen om forslag til ændring af den såkaldte forældreansvarslov, som i dag de facto muliggør, at den ene forælder – typisk moren – i strid med lovens intention kan anvende falske anklager og samværschikane til at stoppe samværet med den anden forælder, trække tiden, fremmedgøre den anden forælder og dermed sikre sig forældremyndighed eller bopælsret til børnene.
Vi venter med spænding på Kvinfos indspark i debatten, som vi må forvente bakker op om mænds frie og lige rettigheder og reelt varetager barnets tarv og retten til begge forældre.