Kunstig intelligens kræver lovgivning, der sætter rammen – og parter, der fylder den ud

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den offentlige debat kan man få indtrykket af, at AI er en ustoppelig naturkraft, hvor den eneste vej frem er fuld fart uden bremser. Men debatten mangler nuancer.

AI er ikke bare teknologi. Det er værktøjer, der stiller nye krav til måden, vi tænker, interagerer og arbejder på. Det handler om meget andet end bare hastighed og effektivisering.

Lige nu oplever vi et pres for deregulering under dække af, at vi ikke må tabe kapløbet til USA og Kina. Men det er en farlig vej. Hvis vi fjerner reglerne for at følge med, risikerer vi at importere et arbejdsmarked uden rettigheder og dataetik.

EU’s AI-forordning trådte i kraft i august. Det er et vigtigt første skridt, men det kan langtfra stå alene. AI-forordningen sikrer, at systemet teknisk set er sikkert – ligesom færdselsloven stiller krav til bilens bremser.

Men den regulerer ikke “kørslen” ude på arbejdspladsen. Den forhindrer ikke en stresset leder eller medarbejder i blindt at stole på en algoritmes anbefalinger. Og den beskytter måske mod systemfejl, men ikke mod det psykosociale pres, overvågning og tab af faglighed, som teknologien kan medføre.

Derfor er det positivt, at et stort flertal i EU-Parlamentet i november 2025 anbefalede et særskilt direktiv for AI på arbejdspladsen, der skaber øget juridisk klarhed for virksomheder og samtidig beskytter medarbejderne. Men der er brug for mere handling. Også herhjemme.

Vi oplever lige nu en hastig udbredelse af AI-løsninger på vores arbejdspladser. Derfor har vi behov for at være endnu mere på forkant, hvis vi skal hente de potentielle gevinster uden at skylle rettigheder og stærke dialog- og tillidsbaserede arbejdspladser ud med badevandet.

Der tales ofte om, at udviklingen går for langsomt i Europa. Men det kan også gå for stærkt. For uden klare rammer for teknologien risikerer vi, at virksomhederne i jagten på effektivitet indsamler langt flere data end nødvendigt om, hvad vi laver, hvornår, hvordan og hvorfor.

Samtidig vokser presset for at rulle den eksisterende europæiske AI-regulering tilbage. Det gør det endnu vigtigere at få på plads, hvordan AI skal bruges i virksomhederne og på arbejdspladserne – på en måde, der både skaber vækst og styrker konkurrenceevnen, men også beskytter borgere og medarbejdere.

Det er nu, den danske model skal vise sit værd i en ny og højaktuel sammenhæng. Nye rammer og regler skal give arbejdsmarkedets parter en større rolle og adgang til maskinrummet – for løsningen ligger i høj grad her. Det er understreget af flere eksperter, at der er en direkte sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og succesfuld implementering. Når medarbejderne tages med på råd, stiger tilliden til systemerne – og dermed effektiviteten.

AI skal understøtte fagligheden i stedet for at udhule den. Det skal ske gennem kompetenceudvikling og en forpligtende dialog om, hvordan vi skaber øget værdi og nye forretningsmuligheder.

AI er ikke en mirakelkur, men et redskab. Og som alle redskaber fungerer det bedst i hænderne på mennesker, der ved, hvordan det skal bruges og kender dets begrænsninger.

At fastholde europæiske værdier og ambitioner om menneskecentreret og troværdig AI er helt afgørende. Det kræver både tidssvarende lovgivning, og at arbejdsmarkedets parter tager et større ansvar.

Til gengæld kan det også blive en global konkurrencefordel i det lange løb. Et helt centralt værktøj ligger i vores tillidsbaserede arbejdsmarked og stærke trepartssamarbejde, hvor både politikerne og arbejdsmarkedets parter tager hver deres del af et fælles ansvar.