TV 2-chef glimrede ved sit fravær
Hvorfor turde kvindelig chef ikke se Jes Dorph-Petersen i øjnene?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I TV 2’s “Presselogen” i søndags havde Jes Dorph-Petersen den lidet flatterende hovedrolle som den tidligere tv-vært, der fik sparket af TV 2’s ledelse og blev hængt på hjul og stejle med mistanken om utilbørlig seksuel adfærd. Vi kender alle Højesterets afgørelse i den sag. Tak for det. Og i øvrigt til lykke til Jes Dorph-Petersen.
Tilbage står bare, hvorfor den kvindelige TV 2-chef, Jes Dorph-Petersens banemand, glimrede ved sit fravær i den udsendelse. Det havde klædt TV 2’s ledelse, at den kvindelige chef havde stillet op og stået på mål for kanalens holdning i sagen i stedet for bare at stikke halen mellem benene. Undskyld mig, men det lugtede fælt af berøringsangst, og at den kvindelige chef ikke turde kigge sit ”offer” i øjnene.
At give undskyldninger i slige forhold skal man kun gøre, hvis man har gjort i nælderne. Og det tør siges, at det har TV 2 gjort i den sag. Men ”undskyld” er vist ikke et ord, der står i den selvfede tv-stations ordbog.