Vi skal have styr på migrationspresset. Det kræver asylcentre i tredjelande

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I årevis har vi haft et asylsystem, der hverken beskytter dem, der har krav på hjælp, eller formår at sende dem hjem, der får afslag på asyl. Det europæiske asylsystem har længe været på randen af kollaps. Det blev tydeligt under flygtningekrisen for 10 år siden, og problemerne eksisterer fortsat.

Tallene taler deres eget dystre sprog.

De seneste par år har EU-medlemslandene samlet modtaget omkring én million asylansøgninger årligt. Kun under flygtningekrisen modtog landene flere asylansøgninger. Og kun omkring halvdelen af asylsøgerne har faktisk et beskyttelsesbehov.

I 2023 blev under hver femte af de afviste asylansøgere rent faktisk sendt tilbage til deres hjemland. Med andre ord: Fire af fem afviste asylsøgere bliver i EU, selvom det er blevet vurderet, at de ikke har et reelt beskyttelsesbehov og dermed ikke nogen god grund til at være her.

Resultatet er, at europæiske lande skal bruge ufattelige summer på at håndtere afviste asylansøgere, der i realiteten er migranter. Det gør det samtidig sværere at hjælpe de flygtninge, der er i nærområderne til konflikterne, og som ikke har haft ressourcerne til at betale klækkelige honorarer til skruppelløse menneskesmuglere.

Uden en håndfast migrationspolitik, hvor vi sikrer, at dem, som ikke skal være her, faktisk også sendes hjem, vil migranter blive ved med at prøve lykken og søge mod Europa.

Derfor er tiden inde til at oprette modtager- og returcentre i sikre tredjelande uden for Europa. Det er en løsning, som Danmark længe har arbejdet for, og som man nu har taget et vigtigt skridt mod at realisere.

EU-landene er blevet enige om en aftale, der skal gøre det muligt at overføre asylansøgere til sikre tredjelande, hvor de både kan få beskyttelse og behandling af deres asylansøgning. Samtidig udvides mulighederne for at sende migranter uden beskyttelsesbehov tilbage til deres oprindelseslande.

Aftalen er et vigtigt skridt mod grundlæggende at ændre det nuværende asylsystem. Muligheden for at sende asylansøgere tilbage til sikre tredjelande vil bidrage markant til at dæmme op for menneskesmuglere og til at undgå, at migranter og flygtninge søger ud på den farlige rejse over Middelhavet – alt for ofte med livet som indsats. Det kan og skal ske med respekt for menneskerettighederne og særligt Flygtningekonventionen.

For 25 år siden overtog Venstre regeringsmagten og indledte en omfattende opstramning af den danske udlændingepolitik med strammere regler for asyl, familiesammenføring og klare krav til udlændinge.

Dengang blev vi udskammet af vores regeringskolleger på tværs af Europa. Siden er virkeligheden indtruffet i mange regeringskontorer rundtom i Europa, og mange lande kigger nu mod Danmark og vores udlændingepolitik. Det vidner den netop indgåede aftale også om.

Selvom virkeligheden nu, bedre sent end aldrig, begynder at gå op for vores venner i EU, er vi ikke i mål.

Derfor er der brug for, at der indgås aftaler med sikre tredjelande uden for Europa. Hvis det skal have størst mulig effekt og være med til grundlæggende at ændre incitamenterne til at søge lykken i Europa, kræver det, at et samlet EU eller en række lande alle benytter den løsning.

Derfor arbejder Venstre for, at en langt større del af finansieringen til fælles asyl- og hjemrejsecentre kommer fra EU-budgettet. Samtidig er det afgørende, at der er kontrol med de ydre grænser. Det kræver en markant styrkelse af Frontex, hvis opgave det netop er at beskytte grænserne til EU. Grænserne er fælles, udfordringen er fælles, og finansieringen må derfor også være fælles.

Der er brug for langt mere kontrol med, hvem og hvor mange der kommer til Europa. Og i Venstre mener vi, at det skal være en kerneprioritet for EU at få styr på grænserne og migrationsstrømmene til Europa.