Hvorfor er døden stadig et tabu i 2025?
Døden er stadig et tabu at snakke med hinanden om, selvom vi er i 2025. Det er ikke kun blandt os unge; det gælder også den ældre generation. Vi vil helst undgå de svære samtaler.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tilbage i maj 2019 døde min mor af kræft, kun 52 år. Jeg var fyldt 17 næsten to måneder forinden. I tiden efter hendes død oplevede jeg, hvordan man hurtigt stoppede med at snakke om min mor. Hvordan var hun som barn og ung, hvilke ting kunne hun lide at lave, eller hvilken musik kunne hun lide at høre.
Nu er der gået mere end seks et halvt år, siden hun døde, og vi taler stadig ikke om hende, når vi er til familiearrangementer. Så hvordan kan det være, at det ikke kun er i min familie, men generelt i samfundet, man ikke tør tale om døden og dem, vi har mistet?
Årsagerne til, at vi ikke snakker om døden med hinanden, kan være mange, men selvom en person har mistet, så skal vi tale højt om sorgen, savnet og minderne om den person, der er gået bort. Savnet og minderne om den person, der er gået bort, bliver ikke mindre af, at man ikke taler om det, og derfor skal vi som samfund være bedre til at spørge ind og snakke om det svære.
Jeg har selv oplevet, hvordan en veninde ikke spurgte ind til min mor, selvom hun godt vidste, at min mor var død. Derfor skal folk og samfundet generelt være bedre i stand til at spørge ind om de svære ting i livet, også selvom det gør ondt og kan være hårdt at tale om.