Når medierne gør vores tragedier til deres historier, efterlader det ar
"Scandinavian Star" lærte mig, at pressens behov for historier kan efterlade ar, der varer i årtier. Empati forveksles ofte med adgang. Som om man først kan vise omsorg, når man har set alt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi lever i en tid, hvor tragedier er blevet en form for underholdning. Ulykker bliver til podcastserier, sorg bliver til dokumentarer, og virkelige menneskers værste øjeblikke bliver brugt som fortællestof i true crime-universer, der strækker sig i det uendelige. Det skaber en illusion om, at vi først forstår noget, når vi får lov at komme helt tæt…