Kun adgang for dommedagsprofeter: Den grønne omstilling er blevet en beskidt krig
Grøn omstilling er det eneste, der kan redde os fra undergang. Må vi forstå. Er der ikke plads til nuancer? Nej.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den grønne omstilling er ikke mere en fornuftig og velovervejet overgang til andre energikilder end kul og olie. Det er blevet en hensynsløs krig, hvor det gælder om at forskrække befolkningen og samtidig bilde den ind, at man sidder med løsningen. Et energiselskab har en tv-reklamefilm på ca. 30-40 sekunder. Her når man at oprulle 11 voldsomme vejrbegivenheder, der bliver omtalt som rekorder – fra skybrud over skovbrande og storme til varme- og nedbørsrekorder. Reklamefilmen ender med budskabet om, at det bliver værre og værre, hvis vi ikke gør noget. Hvis vi gør noget, kan vi redde kloden. Løsningen er at investere i flere vindmøller.
Et andet energiselskab viser landskaber med endeløse jernmarker og kæmpemæssige vindmølleparker som et positivt syn ud i fremtiden. Kommunalbestyrelser er også villige til at oprette vindmølleparker i deres kommune; men helst så tæt på nabokommunen, så man ikke generer sine egne borgere. Der er lodsejere, som gerne tager den store gevinst, der er ved at sælge sin ejendom som jernmarker. Sådan er det: ”Skide være med naboen, jeg behøver pengene.”
Det ville klæde de forskellige medier, hvis diskussionen om den grønne omstilling blev mere nuanceret.
Som det er nu, er der nærmest kun adgang for dommedagsprofeter, der har skabt sig en levevej på emnet.