Sluk for pengemaskinen Storebælt
Jeg vil foreslå trafikministeren, at staten afstår fra at trække flere penge ud af A/S Storebæltsforbindelsen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvor meget danske bilejere skal betale for at køre over Storebælt. I 1998 kostede broen 21,4 mia. kr. at bygge, og siden har trafikanterne sammenlagt betalt 70 mia. kr. for at køre over Storebælt.
Lægger man dertil indtægterne fra togtrafikken, har A/S Storebæltsforbindelsen haft indtægter på i alt 82 mia. kr. Man kunne forledes til at tro, at broen så måtte være betalt. Det er den ikke. A/S Storebæltsforbindelsen skylder stadig 16 mia. kr., og gælden vil formentlig først være afviklet ved udgangen af 2035. Storebæltsforbindelsen er undervejs blevet endnu en af statens pengemaskiner, som løbende bidrager til finansministerens økonomiske råderum.
Da Folketinget i 1987 vedtog at etablere en fast forbindelse over Storebælt, bestemte et flertal, at det var bilister og togrejsende – ikke skatteyderne – der skulle finansiere broen og tunnelen. Man etablerede året efter et aktieselskab med staten som eneejer, som samtidig garanterede for afvikling af renter og afdrag over 30 år.
I 2009 kunne regeringen imidlertid ikke længere holde fingrene fra broens indtægter. Folketinget indgik en aftale om grøn transportpolitik, og regeringen valgte, at Storebæltsforbindelsen skulle bidrage med 6 mia. kr. frem til 2022. Hermed blev tilbagebetalingen forlænget med seks år.
I 2014 mente Folketinget, at togene skulle køre billigere over forbindelsen. Så blev der lagt yderligere et år til tilbagebetalingstiden.
I 2017 besluttedes det, at en øget del af bilisternes broafgift skulle bruges til udbygning af de fynske motorveje – yderligere fire års forlængelse.
I 2021 fik vi ”Infrastrukturplan 2035”, og staten besluttede, at Storebæltsforbindelsen skulle bidrage med 7,9 mia. kr., hvorved der lagdes yderlige to år på tilbagebetalingen. I år måtte broen endelig nedjustere sine priser efter et EU-direktiv. Det giver formentlig yderligere et års forlængelse.
Over fire omgange har skiftende regeringer altså hentet 15 mia. kr. i udbytte fra pengemaskinen A/S Storebæltsforbindelsen. Det sagde trafikminister Arne Melchior ikke noget om, da det blev besluttet at anlægge forbindelsen. Han sagde blot, at bilister og togpassagerer selv måtte betale, hvad det kostede.
Det forventes, at når broen endelig er betalt ud i 2035, vil staten have hentet 21 mia. kr. i skjult skat. Siden 2013 har staten i gennemsnit taget godt halvdelen af de bompenge, bilisterne lægger, når nummerpladen bliver aflæst. Hvis den havde undladt, ville forbindelsen være betalt færdig for længst. Men mareridtet fortsætter ni år endnu.
Det er for det første uanstændigt over for danskerne at indføre endnu en skjult skat. Det var ikke det, vi aftalte i 1987. For det andet bidrager selv rabatprisen to gange 201 kr. til at svække landets sammenhængskraft. Vi skal kunne bevæge os frit i vort eget land. Derfor vil jeg foreslå trafikministeren, at staten afstår fra at trække yderligere udbytte ud af A/S Storebæltsforbindelsen.