Nej, København er ikke kun for københavnere
Københavns position gavner ikke kun resten af landet – den gavner også byen selv. København har over de seneste 30 år nydt godt af en stor tilflytning af ressourcestærke borgere.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Er København kun for københavnerne? Mit svar som forsker er nej.
Men lad mig starte med at lægge mig fladt ned. Jeg er ikke københavner. Jeg er vokset op i provinsen og flyttede til byen for at studere. Og efter 10 år flyttede jeg til en forstad. En rejse, som mange andre har prøvet.
Når folk på tværs af Danmark – både i forstæderne, i hovedstadsregionen og i resten af landet – interesserer sig for, hvad der sker i København og i den nuværende valgkamp op til kommunalvalget, skyldes det byens unikke rolle for hele landet. København er centrum i det danske boligmarked. Hvad der sker i resten af Danmark, er i høj grad ringe i vandet med hovedstaden i midten.
København er centrum for det danske arbejdsmarked. Det er motoren, der driver resten af landet, specielt når det kommer til specialiseret arbejdskraft og samspil med udlandet. København er centrum for den danske uddannelsessektor. Det er her de største uddannelses- og forskningsinstitutioner ligger.
Listen kunne blive ved. Og alle de forskellige komponenter som boligmarked, arbejdsmarked, specialisering, uddannelsesinstitutioner og forskning er tæt knyttet sammen; en pointe, talrige forskningsstudier underbygger.
Der er intet unaturligt i denne position. Det er den rolle, storbyer spiller rundtomkring i verden. Og det gør de i stigende grad. Agglomeration er den tekniske term. Det kommer resten af landet til gode som helhed, men det betyder ikke, at alle nyder godt af storbyens rolle. Stadig stigende boligpriser påvirker, hvem der kan flytte til byen. Og en kraftig motor, som en storby er, kan også dræne områder i udkanten.
Det er reelle problemer, der ses både i Danmark og i resten af verden. Men problemerne løses ikke, ved at byer lukkes mere om sig selv.
Byens position gavner ikke kun resten af landet – den gavner også byen selv. København har over de seneste 30 år nydt godt af en stor tilflytning af ressourcestærke borgere, der også i stigende grad er blevet boende i byen. Det er faktisk en del af baggrunden for manglen på pædagoger og lærere i hovedstaden, som fylder meget i kommunalvalgkampen: at København er gået fra en by, som folk oftest flyttede væk fra, til en by, som flere og flere unge og børnefamilier ønsker at blive boende i.
I de år, hvor København ikke var attraktiv, havde byen store udfordringer med sociale problemer og en kommunekasse, der led under manglen på ressourcestærke beboere. En tid de færreste kommunalpolitikere vil ønske sig tilbage til. Og heri ligger det paradoksale ved et syn om, at »København er for københavnerne«:
For hovedstaden har altid været i konstant samspil med resten af landet. Så hvem er københavnere? Dem med bopæl i byen i dag? Eller kun dem, der også er vokset op i byen? En storby, der ikke er en smeltedigel, er en storby i problemer – problemer, der også vil skade resten af landet. Derfor er København ikke kun for københavnerne.