Når ledere giver for meget af sig selv, begår de en alvorlig fejl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi vil alle gerne have, at dem, vi arbejder sammen med, kan lide os. Det er menneskeligt, naturligt og godt. Men når ønsket kobles med tidens ledelsesdyder om at være autentisk, nærværende og følelsesmæssigt åben, kan det blive et problem.

I forsøget på at være ægte, menneskelig og i øjenhøjde begår mange ledere den fejl, at de deler for meget og ofte uden filter. Når det sker, stiller lederen hele sit jeg til rådighed på arbejdet. Ikke kun det professionelle og personlige, men også det private.

Problemet er, at når du leder ud fra dit private jeg, bliver både du og dine medarbejdere unødigt sårbare. Fejler du, og det gør vi alle indimellem, er det ikke dig som leder, men dig som menneske, der fejler. Når du ikke tager den professionelle lederrolle på dig, men leder med hele dig, gør det ekstra ondt at erfare, at du ikke er ufejlbarlig. Det er en sårbar position, hvor du som leder bliver bange for at begå fejl.

En leder må aldrig være bange for at fejle. Det er en del af opgaven at vise retning og betræde ubetrådt land. Det afgørende er, at man professionelt kan lære af fejl og erfaringer uden at tage dem som personlige nederlag.

Når du bringer dit private jeg ind i ledelsesdisciplinen, bliver du overinvesteret, og følelser risikerer at sløre din evne til at træffe kloge beslutninger. Samtidig inviterer du medarbejderne til også at dele sårbarheder og private forhold. Det skaber unødvendige udfordringer i relationen til medarbejderne og fjerner dit professionelle fokus.

Pludselig står du med ansvaret for både dine egne og deres følelser og personlige problemer. Et ansvar, der reducerer evnen til at træffe de beslutninger, organisationen har brug for.

Som leder skal du ikke stille dit private jeg til rådighed. Det betyder ikke, at du ikke skal vise personlighed og være autentisk. Tværtimod. Men du stiller din ledelseserfaring og din lederrolle til rådighed. Lederrollen er ikke en maske, men en professionel position, du indtager hver eneste dag. En position, hvor du leder både forretning og mennesker.

Bevidstheden om den ledelsesmæssige position og rolle beskytter både dig som leder og organisationen. Når grænserne mellem leder og privatperson udviskes, bliver mandatet uklart. Det betyder ikke, at lederrollen ikke kræver empati og forståelse, men det skal ikke forveksles med sympati eller involvering i medarbejdernes eller dit eget privatliv.

At være leder kræver empati, menneskelighed og nærvær. Men det kræver lige så meget mod. Mod til at stå i rollen, sætte grænser og skabe tryghed uden at give køb på dig selv.

Hvis lederen ikke står i sin autoritet – hvem gør så?