Ruinerne vil stå tilbage efter den grønne trepart, hvis ikke staten griber ind

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Naturstyrelsen, naboer og andre køber ejendomme op i stor skala rundt i hele landet. Som landbrugsmægler oplever jeg, det er accelereret det seneste år. Det er der gode grunde til. Med udlæg af vådområder, ønsket om sammenhængende naturområder og mere skov, ja, så skal der bruges jord til de landmænd, der fortsat skal udvikle deres bedrifter – og det skal de have mulighed for, hvis man læser partiernes argumenter bag lovgivningen.

De ejendomme, der købes op til jordfordelinger og til erstatningsjord eller supplering af eksisterende bedrifter, er typisk ejendomme, der indtil for nylig har været familiedrevne bedrifter med en pænt stor animalsk produktion. Det kunne være med kvæg, det kunne være med grise. Men udviklingen eller skærpede dyrevelfærds- og/eller miljøkrav gør, at produktionsanlæggene ikke længere er rentable.

Det kan typisk være bedrifter med et eller to bygningssæt. Mange med byggerier fra 80’erne eller tidligere. Det kan være 1.000 kvm – det kan være 3.000 kvm eller større. Langt de fleste med asbesttage, da det nu engang var det materiale, der blev brugt på den tid.

Med opkøb af disse ejendomme bør der følge en forpligtigelse med, hvis ikke de skal ende som faldefærdige ruiner med stuehusene forladte. Det offentlige må derfor sikre en oprydning på disse ejendomme. Ofte kan der være et flot og velholdt stuehus med god beliggenhed. Men hvem tør købe dem? Hvis der følger flere tusinde udtjente driftsbygninger med – og hvor tagmaterialet er asbest.

Ser man på hele minksagen, og selv om den var grotesk, så påtog staten sig trods alt ansvaret med at rydde op.

Det er ikke sket endnu – det ved jeg godt – men det vil ske. Samme ansvar bør staten påtage sig omkring de nuværende opkøb. Forestil, at disse gamle anlæg fjernes, og der plantes natur i stedet. Det vil sikre attraktive ejendomme på landet, hvor folk vil bo. Alternativet vil være faldefærdige bygningssæt med yderligere affolkning til følge og endnu flere lukkede skoler.

Og påtager staten sig ikke ansvaret, kan det blive kommunen. Det vil også være fint – men det kræver ekstra penge, da det ellers vil gå ud over tilbud til børnene og de ældre. Det må ikke ske.

Men det haster. Der findes allerede flere eksempler, når jeg kigger rundt på Viborg-egnen, hvor tidligere ejere er flyttet, og stuehusene står tomme eller snart kommer til det.