Naturen bliver ikke vild ved at sætte dyr bag hegn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP kunne man forleden læse et debatindlæg med overskriften »Regeringen har lovet 100.000 ha urørt skov – men hvad nytter det, hvis den ikke bliver vild?«

Tankevækkende, at det indlæg kommer to dage efter, at skovrider Peter Brostrøm er blevet fyret for at misrøgte 127 kreaturer.

Jeg citerer: »Hvis de nye urørte skove for alvor skal gavne biodiversiteten, skal de ikke kun have lov til at vokse naturligt – de skal også rumme store planteædere.«

Personligt plejer jeg at bruge ordet ”store græssere”, for netop de dyr, der nævnes, er hovedsageligt store græssere. Prøv at gå en tur gennem en skov, og se, hvor meget græs der er. Der er intet.

Så – selv om skoven væltes – så er der intet græs. Og på de lysåbne arealer vælter den giftige bregne, vilde brombær, giftige engbrandbæger og gyvel frem. Intet mad til kreaturer og heste. Kun bark og giftige planter.

Naturstyrelsen og skovrider Peter Brostrøm blev netop dømt for at sulte kreaturer. De havde intet andet at leve af end barken fra de væltede træer samt giftige planter. Resultatet var, at køer fik tarmen revet itu af barkstykker. Køer, der aborterede – sandsynligvis fordi de spiste giftige planter. Ja – den dom er fuldstændig forfærdelig læsning.

En flok biologer er fuldstændig besatte af en rewilding-religion, og ifølge denne religion må dyrene ikke fodres, for så tramper de ikke over hele arealet. De bliver på foderstedet, som er det eneste sted, der er mad. Men biologerne vil forsikre os om, at dyrene bliver fodret. Det vil altid være en stor, fed løgn, for det vil gå imod deres rewilding-religion.

I retsprotokollen mod Naturstyrelsen bliver det også nævnt, at nogle medarbejdere mente, at dyrene sultede, men biologerne mente, at det var helt, som det skulle være. Dagen efter døde dyrene af sult eller blev aflivet, fordi de ikke kunne reddes.

Netop derfor skal biologerne ikke bestemme, at der skal store græssere ud i vores skove. Og slet ikke inden for et to meter højt hegn, så de ikke kan søge føde andre steder.

Tankevækkende er det også, at efter dommen – og dagen inden man åbnede den første naturnationalpark ved Fussingø – blev lovgivningen ændret, så Naturstyrelsen ikke længere kunne dømmes på individniveau – blot på flokniveau.

Man kan altså lade tre kreaturer af en større flok dø af en iturevet tarm, forgiftning eller sult – uden at nogen reagerer. Det samme kan ske dagen efter.

Er det rimeligt at behandle dyr på den måde?

Og er det i orden, at der er en lovgivning, der gælder for Naturstyrelsen, mens en anden lovgivning gælder for alle andre, der har med dyr at gøre?

NEJ – det er ikke rimeligt!

Naturstyrelsen har væltet store skovarealer, fordi al produktionsskov (granskov) skal væk. De siger, at det er invasive arter. De har brændt og skåret i barken på store, gamle løvtræer, for at de skulle gå ud. Jeg bliver så deprimeret, når jeg bevæger mig ud i resterne af det, der var min dejlige, rolige, skyggefulde skov. Det ser ud, som om Naturstyrelsen kører efter princippet: ”Vi vælter det hele og ser, hvad der sker.”

Det dyreliv, der var i skoven, er væk. Rådyr, ugler, sortspætte – ja, alle vilde dyr, der boede i skoven, er væk. For skoven er fældet. Hvor der er sat hegn op, står de vilde dyr nu og spejder længselsfuldt efter den anden side af hegnet. Er det vild natur? Er det biodiversitet?

Min skov er ikke længere urørt – den er en skovlosseplads. Natur bag hegn bliver aldrig vild natur.

Det fine ord ”rewilding” betyder, at kreaturer skal dø af sult.

Biodiversitet? Er det ”Kejserens nye klæder”? Så håber jeg snart, at der er nogle, der vil sige: ”Jamen, han har jo intet tøj på.” Håber snart, der er nogle fornuftige mennesker, der får stoppet dette vanvid.