ATP er lav pris, men også lavt afkast og lav tillid
ATP er ikke pensionspolitik. Det er en lukket konstruktion, der beskytter sig selv.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Jyllands-Posten 5/8 vurderer pensionsekspert Jørgen Svendsen, at danskerne hvert år mister omkring 10 mia. kr. i afkast, fordi ATP investerer mere forsigtigt end andre pensionsselskaber. Den historie kommer oven i en kritik af ATP for temmelig store milliardtab, samtidig med at de har udbetalt høje bonusser til visse medarbejdere.
Trods kritikken nægter partier som Socialdemokratiet og Venstre at ændre ATP. De bakkes op af arbejdsmarkedets parter – og gentager typisk de samme argumenter for ATP’s særstatus. Her er en gennemgang af, hvorfor argumenterne ikke holder.
”Alle får en livslang pension” – Hvis man politisk ønsker en sådan bundlivrente, kan det sagtens gøres uden ATP – f.eks. gennem fælles regler for pensionsordninger.
”91 pct. betaler ind – flere er omfattet end arbejdsmarkedspensioner”. Det skyldes kun, at ATP er tvungen. Bred opsparing kan opnås via obligatorisk pensionsbidrag gennem løn, SU, kontanthjælp osv. Det kræver ikke et monopol.
”Mange har kun ATP som privat pension”. Det gælder især dem uden for arbejdsmarkedet. Men også de kan omfattes af tvungen opsparing på overførselsindkomster – uden at fastholde ATP’s nuværende konstruktion.
”ATP aflaster de offentlige pensioner”. Ja, men det gør pensionsordninger i al almindelighed – ikke kun ATP.
”Risikoen bæres kollektivt”. Hvis det ønskes, kan vi stille krav om en vis andel fælles risikodeling i alle pensionsordninger. Det kræver ikke, at ATP har eneret. Det kan tilbyde den slags produkter på lige vilkår med andre.
”ATP er billig – kun 0,32 pct. i omkostninger”. Men det skyldes, at ATP ikke tilbyder rådgivning, ikke giver valgmuligheder – og ikke skaber højt afkast. Det er let at være billig, når man ikke leverer det, andre leverer.
”Hvis ATP gøres frivillig, bryder ordningen sammen”. Præcis. Når en ordning kun fungerer, fordi ingen må forlade den, er det et klart faresignal.
ATP er skabt i en tid, hvor kun få danskere havde en opsparing til pension. I dag har 70 pct. en arbejdsmarkedspension. Mange har også individuelle ordninger. Alligevel betaler de til ATP oveni – og dermed til dobbelte administrationsomkostninger. Det skal de kunne fravælge.
Der er stadig brug for en form for obligatorisk opsparing – især når vi lever længere. Men det skal være effektivt, retfærdigt og gennemskueligt. Det er ikke tilfældet i dag.
ATP er ikke pensionspolitik. Det er en lukket konstruktion, der beskytter sig selv. Det er på tide, vi åbner den og spørger ærligt: Tjener ATP-ordningen stadig danskerne bedst?