Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Aktierutsjebane er styret af ren dopamin

Det er hjernen – eller i hvert fald en del af den – der styrer udsving på aktiemarkedet.

Robert PindSpeciallæge i almen medicin, Bjerringbro

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Novo Nordisk leverer solide resultater. Alligevel straffes selskabet brutalt af markedet, fordi den forventede vækst ”kun” er høj – ikke eventyrlig. Det virker irrationelt. Det er det også.

Det, vi ser på de internationale finansmarkeder, ligner noget, der foregår et helt andet sted: i det dopamindrevne forventningscenter i hjernen. Dopamin er det signalstof, der styrer vores motivation og lyst til at forfølge mål. Det udløses ikke, når vi opnår noget – men når vi tror, vi er ved at opnå det. Og derfor belønner markedet ikke længere realiteter. Det belønner forventningens eufori. Når virkeligheden ikke lever op til fantasien – selv hvis den er ganske god – falder hammeren. Det er præcis, hvad vi ser lige nu.

Novo Nordisk er blevet et symbol på fremtidens sundhedsindustri. Med vægttabsmedicin og global efterspørgsel har aktien været en drøm. Men i det øjeblik væksten ikke stiger hurtigt nok til at tilfredsstille investorernes dopaminsult, vælter det hele. Som i hjernen: Når forventningen ikke bliver indfriet, falder dopaminniveauet brat, og vi føler skuffelse.

Det er neurobiologiens indtog i økonomien. Markedet agerer ikke længere rationelt – det agerer dopaminært. Det fungerer som en overstimuleret hjerne, der jager det næste kick. Og som mister interessen, så snart forventningen ikke forløses. Resultatet er en økonomi på speed. En markedsadfærd præget af ubalance, overreaktion og pludselige kollaps. Med kursfald følger angst, der opstår som en smitteeffekt. Når vi ser andre reagere med frygt, aktiveres vores egne alarmsystemer. Det er ikke Novo Nordisk, der fejler. Det er vores kollektive vurderingsevne, der er løbet af sporet. Forventningsafhængighed trumfer realitetsvurdering. Dopamin er ikke problemet. Det er vores ureflekterede overgivelse til dopaminens magt.