Voldssex har intet at gøre på børneværelset, Sidsel Harder
Selvfølgelig skal vi beskytte børn mod digital onlinepornos vanedannende algoritmer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ligegyldigheden stråler om kap med misforstået frisind, når Sidsel Harder i et interview i JP advarer mod alderstjek på pornohjemmesider.
I det her land passer vi ellers på børn. Vi har aldersmærkning på film og legetøj. Vi sikrer os, at børn ikke udsættes for farer. Vi har aldersgrænser for køb af tobak, alkohol og køb på spilhjemmesider. Det har vi, fordi vi ved, at noget er afhængighedsskabede og sundhedsskadeligt. Og akkurat sådan forholder det sig desværre også med den digitale onlineporno.
Men i modsætning til tobak, alkohol og spil, har det indtil for nylig været umulig at beskytte børn mod afhængighedsskabende voldsporno på nettet.
Danske børn har adgang til digital pornografisk materiale, også langt tidligere end vi i Danmark normalt anbefaler. I detailhandlen er det forbudt at distribuere pornofilm til unge under 16 år. Og jeg har endnu til gode at se en pornofilm aldersmærket af Medierådet med tilladt til under 16 år.
Fakta er, at ingen pornosider sikrer sig, at børn, der tilgår deres materiale, er over den seksuelle lavalder – 16 år – som det kræves i detailhandlen, eller 18 år, som pornohjemmesiderne selv anbefaler.
Til gengæld er techgiganterne optagede af at tappe vores data, styre vores adfærd via algoritmerne, ikke bare os voksne, men også børnene.
Og desværre ved vi, at lige her er techgiganterne skrupelløse. Via algoritmer sendes også børnene længere og længere ind i ekstremt indhold. Børn er nysgerrige, og børn er påvirkelige.
Så hvad mener vi som samfund skal påvirke børn? Voldssex? Nej vel?
Sidsel Harder har, så vidt jeg ved, ikke forsket i, hvad digital online porno gør ved børn. Men lytter man til f.eks. forsker Casper Smidth, der har forsket i, hvad der skaber afhængighed, udgør pornoen en risiko.
Ligeledes påviser den eneste videnskabelig undersøgelse foretaget blandt unge om digital online pornos betydning for deres udvikling, at børn og unge i den grad påvirkes.
Hvad der driver Sidsel Harder til at mene, at vi som samfund ikke skal håndhæve regler, der skal beskytte børn, hvor vi kan, i frisindets navn, er ubegribeligt.
Når regeringen vil indføre aldersverifikation, handler det ganske enkelt om at gøre, hvad vi kan. Derfor skal Danmark i tråd med de nye EU-regler udvikle en digital løsning, der udelukkende verificerer din alder, ikke hvem du er, når du f.eks. skal købe tobak og alkohol eller vil tilgå materiale på nettet, der forlanger en bestemt alder.
Er det også en knægtelse af frisind, at vi sætter normer op for køb af alkohol og cigaretter?
Kritikken af, at man vil kunne omgås reglerne via VPN, er reel. Det vil være muligt at gåes via VPN, hvilket nogle voksne og sikkert også store teenagere vil gøre. Men det her handler om børn helt ned til 9, 10 og 12 år.
Det er på tide, vi får skabt en kultur, hvor vi tager ansvar og passer på børnene. Hvor vi voksne tager på os, at pornohjemmesider, sociale medier, OnlyFans m.fl. ikke gør noget godt for børns udvikling. At lægge os i selen for at tage det ansvar på os, som techgiganterne ikke tager. Kulturforandringer tager tid.
Et samfunds værdier sætter sig i måden, vi omgås hinanden på. Og det vil få en betydning for børns og unges oplevelse af sex mellem mennesker, hvis vi sikrer os, at de har en alder, hvor de kan forstå, hvad de ser.
Selvfølgelig skal de voksne gå forrest og sætte normer op for adfærd.
Vi lever i et regelbaseret samfund. Fordi vi passer på hinanden. Selvfølgelig skal det være lige så trygt for vores børn at færdes online som offline. På Christiansborg har vi til gode at beslutte, hvor de forskellige aldersgrænser skal gå. Men det kan kun gå for langsomt med at beskytte børn bedre online, også mod algoritmestyret porno.