Medierne skal ikke give landmænd skylden for høje priser
Når der er agurketid, er det en yndet sport at bebrejde producenterne for de høje fødevarepriser. Men virkeligheden er noget mere nuanceret.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Medierne – og JP’s lederskribent Bo Heimann – elsker tilsyneladende agurketiden så meget, at der ikke længere er saft nok i krumme agurker og pludselige skybrud.
Den 23. juli konkluderer han i lederen, at »det kan ikke passe, at danske forbrugere skal betale over 30 kr. for en pakke almindelig smør«.
Jo, Bo Heimann, det kan godt passe, at smør skal koste 30 kr. for en pakke, og årsagen er nøjagtig den samme, som har fået prisen på et eksemplar af JP til at stige fra 35 kr. i 2021 til dagsprisen på 49 kr. – en stigning i samme periode på 40 pct.
Inkluderet i de 30 kr. for smørret er der 6 kr. moms – avisen er momsfri – og landmanden får 8,50 kr. Resten af prisen går til forarbejdning, emballage, transport og udsalg. Det er vel lidt som med aviser; papiret og tryksværten koster lidt, men hvem får så resten af de 49 kr.?
Og hvis du regner lidt på de 8,50 kr., vil du finde ud af, at det i realiteten ikke er nok, hvis landmanden skal tjene blot en gennemsnitsløn, og ansatte skal honoreres. Derfor udbetaler EU støtte til fødevareproduktionen for at skåne dit og andre forbrugeres madbudget. Og husk: Til december bliver der solgt mængder af smør for 5-7 kr. pakken.
Det er åbenbart blevet et mantra i medieverdenen, at fødevarer skal være billige. Hvornår falder prisen, spørger en journalist tit, når inflationen falder? Må jeg minde om, at inflation betyder prisstigninger samlet set, høj inflation betyder store stigninger, og lav inflation betyder små stigninger, prisfald kommer efter deflation.
Jeg vil dog gerne støtte Bo Heimanns opfordring til at få kigget detailbranchen efter i kortene, mest fordi de som regel overtrumfer prisstigning på indkøb og glemmer at sætte prisen ned igen ved prisfald. I dag er der korn for under 25 øre i et rundstykke – alligevel kan melprisen fra tid til anden få skyld for solide prisstigninger.