At lukke stationer er et kollektivt selvmål
Regnestykket omkring jernbanerne manipuleres, og vi bør udvikle, ikke afvikle dem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Trafikministeren, ekspertudvalget og Dansk PersonTransport lægger op til en kurs, hvor togtrafikken skal skæres ned, og stationer lukkes. Det kaldes effektivisering – men det ligner mere en afvikling, særligt i landområder, og en klar tilpasning til bus- og taxibranchens egne interesser.
Ekspertudvalget består udelukkende af folk med baggrund i busbranchen, og Dansk PersonTransport repræsenterer både bus- og taxaselskaber. Det er ikke mærkeligt, at deres anbefalinger mest gavner deres egne medlemmer – ikke de rejsende.
Samtidig manipuleres regnestykket. Når jernbanen vurderes, medregnes alle udgifter: drift, infrastruktur og vedligehold. Når busser vurderes, ser man kun på driften og glemmer følgeomkostningerne:
- Slid og opgraderinger af veje
- Dårligere adgang for gangbesværede og cyklister
- Tabt turisme og svækkede lokalsamfund
- Mere biltrafik og flere forsinkelser
- Tabte muligheder for godstransport på skinner.
Alt dette tages ikke med i vurderingen, og derfor virker busser kunstigt billige, mens jernbanen fremstår kunstigt dyr.
Men der er løsninger. Vi kan bevare stationerne uden at gå på kompromis med rejsetiden:
- Indfør batteritog med hurtig acceleration.
- Brug moderne signalteknologi og højere toghastighed.
- Indfør behovsstandsning i stedet for lukning.
Tog tilbyder i øvrigt langt bedre komfort og tilgængelighed end busser. Tog er ikke bare transport – de er en aktiv del af hverdagen.
Men vi må også være ærlige: Vedligeholdelsen af banenettet bliver ofte udskudt, og regningen eksploderer hvert 20. år. Lappeløsninger erstatter løbende vedligehold – og passagererne betaler prisen.
Vi må heller ikke glemme det strategiske: Jernbanen indgår i Danmarks forsvarsberedskab. Baner, der først nedlægges, er nærmest umulige at genetablere.
Derfor bør vi standse nedlæggelser og stoppe udbud, hvor kun laveste pris tæller. Sikkerhed, kvalitet og driftssikkerhed skal vægtes højere. Busbranchen viser allerede, hvad der sker, når man presser markedet: defekte bremser og sikkerhedsfejl.
Alt dette – komfort, plads, klima, samfundsomkostninger, strategi – nævnes ikke af de såkaldte eksperter. Det støtter ikke deres dagsorden og bliver derfor ignoreret. Det er politisk bestillingsarbejde forklædt som analyse.
Endnu værre er det, at store dele af pressen blot gengiver det ukritisk. I stedet for at være offentlighedens vagthund bliver de mikrofonholdere for dem, der vil afvikle jernbanen.
At skære i jernbanen er kortsigtet og dyrt – økonomisk, socialt, klimamæssigt og strategisk. Vi burde gøre det modsatte: investere og udvikle.
Hvis flere skal vælge tog, skal vi gøre det attraktivt – ikke fjerne mulighederne.