Politisk nøl fælder planteskoler: Hvad er planen med de træer, regering?
Der skal plantes træer i Danmark, massevis af træer. Siger regeringen. Som så samtidig lægger hindringer i vejen, så planteskolerne må kassere træer i hobetal.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da aftalen om den grønne trepart blev indgået for et år siden, var der mange skåltaler og rosende ord. Aftalen blev kaldt et nyt Kanslergadeforlig, og omstillingen af landbruget skulle i gang med det samme.
En del af aftalen er, at der frem mod 2045 skal plantes 250.000 hektar ny skov. Det er en ambitiøs del af den grønne omstilling af det danske landbrug. Men lige nu er det tilsyneladende også en utopisk ambition.
For, som man kunne læse i Jyllands-Posten i denne uge, er over en million planteklare træer og buske smidt på komposten. Ikke fordi der ikke er behov for dem. Men fordi der stadig ikke er politisk klarhed over, hvordan den grønne trepartsaftale konkret skal føres ud i livet.
Det er et billede på den paradoksale situation, vi står i netop nu: Politisk har man store ambitioner. Praktisk står vores medlemsvirksomheder og medarbejdere klar – men med flere spørgsmål end svar. De virksomheder og medarbejdere, vi repræsenterer, har før omstillet dansk landbrug – og de er langtfra grønne, når det gælder erfaring med omstilling. Vi bygger på 6.000 års erfaring – og er klar til at fortsætte. Men hverken virksomheder eller medarbejdere kan arbejde i et tomrum.
Derfor efterlyser vi en tydelig og langsigtet implementeringsplan med klar og rettidig information om konsekvenser af støtteordninger og mulighederne for kompetenceløft og efteruddannelse.
Vi er som arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer gået sammen i en alliance, vi kalder Grøn Topart, fordi vi ønsker, at den grønne omstilling af land- og skovbruget skal lykkes. Vi tror på aftalen. Vi deler ambitionen. Vi har sagt det i et år: Grøn omstilling kræver tydelige rammer og konkrete planer for de virksomheder og mennesker, der skal gøre den til virkelighed. Historien fra Jyllands-Posten efterlader kun uvished og mismod.
Når planteskoler i hele landet må kassere mere end en million træer og buske, er det ikke bare et logistisk problem, men et symptom på systemsvigt. I år skulle der rejses 9.500 hektar ny skov. Ifølge planteskolerne når vi måske 1.500 hektar.
Forklaringen er enkel: Rammerne mangler. Det fordoblede tilskud til skovrejsning er ikke vedtaget, og forhandlingerne om den konkrete plan for kvælstofregulering er først færdige til efteråret. Virksomhederne efterlades i uvished – uden klare rammer for, hvad de skal investere i – og hvem de kan ansætte. Men de kan ikke tage ansvaret alene. Hvis de skal lykkes, kræver det klare og stabile rammevilkår. Ikke kun finansiering, men også viden og tid. Det betyder en implementeringsplan, der ikke ændres undervejs. En skovplan, der giver retning. Tilskudsordninger, der er til at regne med. Og uddannelsesinstitutioner, der er klædt på til opgaven.
Hvis vi ikke får det på plads, risikerer vi, at de grønne ambitioner kollapser under vægten af deres egen symbolpolitik. Vi anerkender, at store politiske aftaler tager tid. Men virkeligheden venter ikke. Det gør planterne ikke. Det gør medarbejderne og virksomhederne heller ikke. Og den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis den får rødder lokalt.