Politikerne kan godt gøre mere for, at både får og ulve kan være her

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi har virkelig brug for hjælp. Vi er fåreavlere og hyrder og har længe kæmpet med, at ulven tager vores får, men i år er det eksploderet, og vi har mistet mange flere får end nogensinde før. Vi arbejder i døgndrift for at beskytte vores dyr og for at rydde op efter angrebene. Og hos SGAV, Naturstyrelsen og kommunerne møder vi mest modstand.

Alle vegne bliver vi mødt med, at vi bare skal sætte noget »ulvesikkert« hegn op, og vi er dyrplagere for ikke at gøre det. Men den slags hegn er utrolig dyre, utrolig ressourcekrævende at sætte op og passe, skæmmer landskabet og gør det utilgængeligt, har tvivlsom effekt og passer dårligt til de biodiversitetsfremmende og kulstofbindende praksisser, der ellers netop er fordelen ved at bruge får til afgræsning.

På Præstbjerg Hede har vi omkring 400 får til at afgræsse heden. De er derude på forskellige nattefolde, og så henter vi dem og vandrer med dem uden for indhegning i løbet af dagen. På denne måde bruger vi fårene til at pleje heden, hvilket skaber langt mere biodiversitet end andre former for hedepleje eller end blot at lade de fredede heder springe i skov.

Om vinteren samarbejder vi med landmændene i området – vi sætter hegn op på deres marker, så fårene får mad, og markerne gødes, og græsset stimuleres. Disse hegn sættes hele tiden op og tages ned. En indhegning kan være oppe en uges tid eller længere eller kortere, og så flyttes den.

På samme måder laver vi midlertidige nattefolde på heden i sommerhalvåret, for at fårene ikke græsser de permanente nattefolde for hårdt. Alt dette harmonerer rigtig dårligt med de ”ulvesikre” hegn, og samtidig ser vi, at de ”ulvesikre” hegn, der er, alligevel ikke holder ulven væk.

Pointen med at have ulven i Danmark er at fremme biodiversiteten og skabe en bedre natur. Men det sker ikke, hvis vi prøver at løse problemet med husdyrangreb med ”ulvesikre” hegn. Vi risikerer at miste den form for biodiversitet, man kan skabe ved at få får til at græsse de rigtige steder, da den praksis, der skal til for at gøre dette slet ikke kan lade sig gøre, hvis der skal bruges ”ulvesikre” hegn.

Derfor advokerer vi også for regulering og i det hele taget for langt mere hjælp fra regeringens side. I Tyskland og Sverige giver man massiv økonomisk støtte til forskellige tiltag, f.eks. flexhegn, maskiner til at sætte hegn, hunde, hyrder, nattevagter, lys, hjælp efter angreb osv.

Man støtter generelt fårene i Tyskland, fordi man gerne vil bevare dem og det gode, de gør for biodiversitet, kulstofbinding, uld, lokale fødevarer osv. I Danmark er det fåreavlere og hyrder, der står med problemerne helt alene, og vi har ingen reelt bæredygtige måder at forsvare vores får mod ulven på.

Men ulven og fårene og naturen er et samfundsanliggende, som det ikke alene kan være fåreavlere og hyrders ansvar at løse. Vi tror, at regulering, nattevagter og støtte til hyrdefaget kan være med til at styre, at ulven trives og har det godt visse steder og samtidig holdes væk fra husdyr og mennesker, som så også får muligheden for at bidrage til en større biodiversitet, klimaforbedringer og produktion af lokale fødevarer og uld fra dyr, der har haft det godt.

På den måde kan både får og ulve bidrage til at løse de problemer, vi står over for i dag, uden at ødelægge hinandens gode bidrag. Vi kan ikke blive ved med at stå og se til, mens ulven slagter kun flere og flere af vores får. Vi har brug for, at hjælpen kommer nu.