Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Embedsmænd skal ikke frygte for jobbet, hvis de taler med pressen

Brian BangFuldmægtig, Odder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En ledende medarbejder i Miljøministeriet fortalte mig for et års tid siden, at han som studerende havde skrevet speciale om grundvandssikring, og i dag med ganske få år til pensionen kunne han konstatere, at der stort set intet er sket gennem et helt arbejdsliv i ministeriet. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke skrev et læserbrev om emnet.

Svaret var dybt nedslående: »Hvis jeg skrev et læserbrev om grundvandets reelle tilstand og de forureningsproblemer, vi vil få i årene, der kommer, ville jeg blive fjernet fra mit job eller opleve repressalier fra systemets side, der ville gøre mine sidste arbejdsår ulidelige.«

Der har de seneste år været flere eksempler på offentligt ansatte, der har ”hejst det røde flag” internt i organisationer, uden man i øverste ledelse har handlet ansvarsfuldt på embedsværkets advarsler. Senest politiets ”vask af sager”, som er henlæggelser af sager uden reel sagsbehandling.

I Miljøministeriet kommer det nu frem, at vores havmiljø har det langt værre, end offentligheden har haft kendskab til. I 14 år har embedsmænd arbejdet, uden at det er blevet brugt efter hensigten.

Pressen er ”den fjerde statsmagt”, og vi kan ikke have et velfungerende demokrati, hvis embedsmænd er bange for at miste deres job eller opleve repressalier, hvis de taler med pressen. Selv en fuld russisk sømand kan jo se, der er noget helt galt, når vigtige oplysninger, som Danmark skal implementere efter EU-retten, holdes skjult i 14 år, uden embedsmænd tilsyneladende har haft mod til at skrive et læserbrev eller dele deres viden med pressen på et langt tidligere tidspunkt.

Der bør laves en særlig lovbeskyttelse i forhold til offentligt ansattes jobsikkerhed og velfærd, dersom de vægter hensynet til almenvellet og vores samfund højere end ministerens og toplederes fordækte spil.