Indfødsretsprøven er ikke en hyggetest

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lucas Emil Zukunft kalder i JP indfødsretsprøven en hån mod statsborgerskabet og efterlyser en prøve på loyalitet. Indfødsretsprøven er en stikprøve på basis af et noget større pensum og kun et af kravene til ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Lucas Emil Zukunft hører ikke til statsborgerskabstestens målgruppe. Antageligt er han født med dansk statsborgerskab. Han har gået på et dansk gymnasium og læst på et dansk universitet.

Målgruppen for indfødsretsprøven er indvandrere, som ikke har dansk som modersmål og ikke nødvendigvis en lang uddannelse. For nogle kan prøven godt være en udfordring. Til sammenligning kunne man tage en tilsvarende prøve fra et andet land, f.eks. den britiske Life in the UK Exam.

Prøven er lettere for akademikere, men en større udfordring for ansøgere uden en akademisk baggrund, støtte fra en dansk familie og kendskab til kristen kultur. En del går til undervisning i det officielle materiale, en PDF på 235 sider. Det er ret koncentreret læsning, som giver et perspektiv omkring de 45 spørgsmål i indfødsretsprøven og viser tidslinjen og højdepunkter i dansk historie og kultur. Her diskuteres netop de emner, Lucas Emil Zukunft efterlyser: dansk sindelag, ytringsfrihed og kvinders rettigheder bl.a.

Mange indvandrere kender jo til krige og frihedskampe fra deres eget lands historie, endda fra familie eller bekendte.

Indfødsretsprøven er udformet, så de fleste mennesker, der går på arbejde hver dag og bidrager til det danske samfund, også kan bestå og opnå statsborgerskab.

Ansøgere skal faktisk underskrive en loyalitetserklæring. I det hele taget er at ansøge om dansk statsborgerskab en måde at vise, at man vil Danmark og vil overholde reglerne, også når det tager mange år og koster penge og en vedvarende indsats. En fartbøde på 3.000 kr. betyder en karenstid på fire år og seks måneder, og ansøgeren skal begynde forfra. En fængselsstraf, betinget eller ubetinget, betyder, at man aldrig bliver dansk statsborger.

Passet kan være vigtigt, men hvis det »rødbedefarvede pas« er udstedt i et EU-land, er det i princippet lige meget hvilket. Den ekstra omkostning at have to pas betaler jeg med glæde!

Den store forskel er stemmeretten og adgang til demokratiet. De fleste mister stemmeretten i deres oprindelsesland, og når man arbejder og betaler skat i Danmark, vil man naturligvis deltage i demokratiet, og derfor ansøgte jeg om dansk statsborgerskab.

Hele processen kan ses som en prøve på loyalitet: fra gebyret (nu 4.000 kr.) for at dække administrationen til gennemsnitsventetiden på to år, hvor alle krav skal opfyldes, ellers skal man begynde forfra. Kravene er:

- Det er normalt en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man har haft ni års uafbrudt ophold i Danmark. For visse grupper kan kravet dog nedsættes til seks år. En ren straffeattest. Ingen forfalden gæld til det offentlige. Man skal kunne forsørge sig selv. At være i fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år og seks måneder eller have udøvet tilsvarende selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de seneste fire år. Man skal også være i arbejde på det tidspunkt, hvor lovforslaget om indfødsret fremsættes. At kunne dokumentere sine danskkundskaber. At deltage i en grundlovsceremoni, hvor ansøgere skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra kommunen.

Den skriftlige sprogprøve kan være en udfordring for nogle ansøgere, selv om de klarer sig fint i mundtlig dansk og deres daglige arbejde.

Kort sagt: Kravene til ansøgere for dansk statsborgerskab er høje, men ikke urimelige og ikke bare en hyggetest.