Vi tror ikke på Gud, og derfor bliver vi holdt ude af "klubben"

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Trossamfundsloven er netop blevet revideret. En lov, der beskriver rettighederne for de 193 anerkendte trossamfund, der findes i Danmark – fra kristne og muslimske til buddhistiske, hinduistiske og jødiske grupper. Men én gruppe er fortsat udelukket, på trods af at vi har kæmpet for det i årevis, og det er os i Humanistisk Samfund. På trods af at menneskerettighedsorganisationerne er klare i spyttet: Det er diskrimination (kilde: 1623063 og TEST: Tro og religion | Institut for Menneskerettigheder).

Vi beder bestemt ikke om særbehandling. Vi beder blot om ligestilling.

Humanistisk Samfund er en livssynsorganisation for mennesker, der ikke tror på en gud – men som alligevel ønsker fællesskab, etik og meningsfulde ceremonier bygget på humanistiske værdier som frihed, ansvar, medmenneskelighed og ligeværd. Vi tilbyder navngivning, konfirmation, vielser og begravelser – uden religiøst indhold, men med dyb mening og menneskelig nærhed. Vi har vedtægter, regnskaber, en demokratisk struktur og et tydeligt værdigrundlag. Alligevel nægtes vi adgang til det fællesskab, staten anerkender som legitimt.

Det, vi mangler, er troen på en gud. Troen på noget overnaturligt. Og det er det eneste, staten ikke vil give slip på, og derfor har vi ikke samme rettigheder som de andre organisationer.

Et samfund, der siger, det værner om religionsfrihed, må også anerkende retten til ikke at tro. Det burde ikke være kontroversielt at forlange, at borgere med et sekulært livssyn skal have samme respekt og rettigheder som dem, der tror på en gud. Men i Danmark – som ynder at bryste sig af ligestilling og menneskerettigheder – fastholder man en lov, der lovfæster forskelsbehandling. Det betyder blandt andet, at de vielser, vi foretager, ikke er juridisk gyldige. Fordi vi ikke tror på det rigtige.

Os, der ikke tror på en gud, er ikke en lille, marginal gruppe. Tværtimod. Det er faktisk den dominerende ”tro” i Danmark, hvor kun en tredjedel har en gudstro (kilde: Danskerne vender Gud ryggen – Ekstra Bladet). Humanistisk Samfunds livssyn afspejler derfor en voksende del af befolkningen – danskere, som ønsker at leve meningsfuldt uden religion. At vi ikke anerkendes på lige fod med religiøse trossamfund, er statssanktioneret diskrimination.

I Norge og Sverige er det for længst blevet rettet op. Der vurderer man ikke livssynssamfund ud fra deres tro på det overnaturlige, men på deres bidrag til samfundet. At vi i Danmark stadig har en lov, der bygger på en teologisk forudsætning, er ikke bare en rest fra fortiden – det er en aktiv udelukkelse af tusindvis af borgere.

Og det bliver ikke bedre af, at vi har en kirkeminister, der i ramme alvor mener, at danske soldater skal kæmpe for kristendommen. Hvad betyder det for os, der ikke bekender os til religion? Skal vi forstå det sådan, at vi ikke er en del af det Danmark, der skal forsvares? At vi ikke er rigtige danskere? Det er ikke bare bekymrende. Det er en direkte trussel mod det rummelige og demokratiske samfund.

Så, kære kirkeminister: Vov at tage skridtet ind i det 21. århundrede – og stop diskriminationen af ikketroende danskere.