Bruger du adhd-diagnose til at få billig hjælp, Cathrine Wichmand?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Influenceren Cathrine Wichmands adhd-diagnose er forholdsvis ny, og for kort tid siden kunne hun fortælle, at hun har søgt om – og sandsynligvis får tildelt – en personlig assistent på 15 timer om ugen, betalt af det offentlige. Dette rejser en række spørgsmål: Hvordan kan en succesfuld og yderst arbejdsom iværksætter, der bor i en millionvilla på Frederiksberg, pludselig have så stort et behov for offentlig hjælp? Wichmand har før adhd-diagnosen på én gang haft flere job, opstartet en virksomhed, gennemgået fertilitetsbehandlinger, fremsat et lovforslag, været til møder med statsministeren, renoveret et hus og fået to børn.

Er det i orden, at velfærdsstatens begrænsede ressourcer går til personer med økonomiske muskler og stærke netværk?

I Danmark lever mange mennesker med adhd, men langtfra alle har mulighed for at få den nødvendige hjælp. For Wichmand handler den hjælp, hun søger, om opgaver, som hun udtaler, at »hun godt selv ville kunne klare«. Det fremgår af en story på hendes Instagram. Er det virkelig rimeligt, at det offentlige skal finansiere en personlig assistent til sådanne opgaver?

Vi bør begynde at stille spørgsmål ved, hvordan diagnoser bliver brugt, hvordan støtteordninger tildeles, og hvem der egentlig har ret til offentlig hjælp. Et velfærdssystem skal hjælpe de mest sårbare – ikke de mest privilegerede.

Wichmands adhd-diagnose fremstår for mig som et værktøj til at få en gratis personlig assistent, der kan hente kaffe og svare på e-mails. I andre virksomheder aflønnes sådanne assistenter af arbejdsgiveren selv.