Mere magt til lærerne? Ikke hvis det bare er symbolpolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er ingen tvivl om, at vold i folkeskolen er et alvorligt problem.

En ny undersøgelse blandt mere end 11.000 medlemmer af Danmarks Lærerforening viser, at 37 pct. af lærerne og børnehaveklasselederne har oplevet slag, spark, skub eller spyt det seneste år.

Det er fuldstændig uacceptabelt, og selvfølgelig skal vi tage det seriøst. Men løsningen er ikke nødvendigvis mere magtanvendelse. Reglerne er allerede klare: Lærere må kun gribe fysisk ind, når en elev er til fare for sig selv eller andre.

Når Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen foreslår, at lærere skal kunne bruge magt over for elever, der kalder dem »luder« eller »psykopat«, så åbner det en farlig dør. Det er pædagogisk uholdbart, og det trækker skolen i en forkert retning.

Jeg forstår godt, at nogle lærere frygter at miste deres job, hvis de anvender magt. Men ansvaret ligger hos skoleledelsen – de skal støtte deres ansatte, når de handler inden for reglerne. Hvis der er usikkerhed om, hvornår magtanvendelse er tilladt, så er løsningen bedre uddannelse i konflikthåndtering – ikke vage regler, der risikerer at føre til magtmisbrug.

I min tid i specialområdet har det altid været tydeligt, hvornår en lærer må gribe fysisk ind.

Det samme gælder i almenområdet. Jeg har kun én gang været nødt til at stoppe en slåskamp, og der handlede jeg præcis efter reglerne – og modtog kun opbakning fra ledelse og kollegaer.

Problemet opstår, hvis vi udvider mulighederne for magtanvendelse uden at opstille skarpe, entydige grænser. Hvis lærerne får mulighed for at trække en elev ud af klassen, blot fordi eleven siger noget grimt, så risikerer vi, at skolen bevæger sig i retning af den gamle skole med kæft, trit og retning med et drys spanskrør. Magtanvendelse skal fortsat kun være en mulighed, når der er en reel fare.

Jeg og mine kommende kollegaer har ikke brug for at tage fat i en elev, fordi de kalder os noget grimt. Vi er professionelle. Vi ved, at elevernes adfærd ofte bunder i noget dybere – dårlig opdragelse, manglende relationer eller personlige problemer. I stedet for at indføre flere hårde sanktioner, burde vi fokusere på at skabe en bedre skole for både lærere og elever.

Disse initiativer kunne være:

- Tolærerordninger.

- Et lavere maksimum på x-antal elever pr. klasse, hvis der ikke er en tolærerordning.

- Færre undervisningstimer, kortere skoledage og mere forberedelse (kvalitet, fremfor kvantitet).

- Mere uddannet personale i folkeskolen. Opret en lærervikarbank for uddannede lærere uden for arbejdsmarkedet.

- Drop spareøvelsen: ”inklusion”, hvis I ikke vil betale de nødvendige ressourcer, som burde følge med.

Så kære Mette Frederiksen, hvis du vil være ”børnenes statsminister”, så lyt til os. Giv os tid, ressourcer og mulighed for at undervise ordentligt – ikke flere symbolske reformer, der ikke løser noget som helst.