Danmark har brug for uddannelsesbalance – ikke et enten-eller
Det handler om at skabe et uddannelsessystem, hvor alle uddannelsesveje er ligeværdige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tak til Dansk Metals Peter Faber, som i et debatindlæg i avisen her svarer på mine citater fra en artikel om det skæve Uddannelsesdanmark. Vi er helt enige om, at Danmark står over for en stor udfordring: Vi har brug for flere faglærte. Produktionsvirksomhederne skriger på smede, industriteknikere og elektrikere. Men vi er ikke enige om, at det er en kamp mellem faglærte og akademikere.
Det er ikke et enten-eller. Det handler om uddannelsesbalance. Danmark har brug for en robust og mangfoldig arbejdsstyrke, hvor faglærte, erhvervsakademi-, professionsuddannede bachelorer og kandidater arbejder sammen – og hver især spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, i digitaliseringen og i den teknologiske udvikling.
Vi får ikke vindmøllerne til at dreje uden faglærte. Men vi får dem heller ikke udviklet og opført uden ingeniører, forskere og softwareudviklere. De store samfundsudfordringer – som klimaforandringer og energikrisen – kræver tværfaglige løsninger. Vi har brug for alle hænder og hoveder.
Og ja – vi kommer til at mangle faglærte. Men det er ikke det eneste. Finansministeriets fremskrivninger viser også, at vi i 2035 kommer til at mangle 5.000 pædagoger og 1.000 lærere. Derudover vil vi i 2030 mangle 13.000 kandidater inden for ingeniør-, it- og teknikområderne – og 7.000 med en mellemlang teknisk eller it-faglig uddannelse. Mangelproblemet er altså bredt og komplekst.
Ledernes medlemmer repræsenterer hele arbejdsmarkedet, og meldingen fra dem er klar: Der mangler både faglærte, akademikere, erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer. Udfordringen er ikke kun faglig – den er også geografisk. Mens 45,7 pct. af unge i Morsø søger en erhvervsuddannelse, er tallet helt nede på 3,7 pct. i Gentofte og 6,3 pct. i Hørsholm. Det kalder på løsninger til, hvordan vi skaber en mere ligelig fordeling og bedre forståelse for erhvervsuddannelserne – i hele landet.
Vi er helt enige i, at kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal styrkes. Det kræver moderne udstyr, opkvalificering af underviserne og stærke læringsmiljøer. Det vil gøre de faglærte bedre rustet til fremtidens teknologier. Men vi får også brug for velfærdsuddannede og it-specialister.
Det er ikke en kamp om, hvem der er vigtigst. Det handler om at skabe et uddannelsessystem, hvor alle uddannelsesveje er ligeværdige – og hvor vi får en arbejdsstyrke, der kan løse fremtidens udfordringer sammen.