Drop det uddannelsessnobberi
Man er ikke taber, fordi man ikke går i gymnasiet. Tværtimod kan en håndværker snildt bidrage mere til samfundet end en kunsthistoriker.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I JP har Martin Lidegaard for nylig kommenteret den nye uddannelsesreform, som han øjensynligt ikke bryder sig om, da den favoriserer piger. Ved folkeskolens afgangsprøve får de nemlig et højere eksamensgennemsnit end drengene og derved lettere adgang en treårig gymnasial uddannelse.
Det anføres, at hver sjette dreng er udelukket fra en treårig gymnasial uddannelse og »forvises« til kortere og mere praktiske ungdomsuddannelser. Det forekommer mig meget arrogant og udtryk for akademikersnobberi. Ordet ”forvises” får mig til at tænke på Sovjetunionen. Jeg tror ikke som den radikale formand, at de drenge ville ende som f.eks. banebrydende forskere, hvis de var blevet optaget på det almene gymnasium. Det kunne jo tænkes, at de var mere interesserede i praktiske gøremål, og derfor ville vælge det nye erhvervsgymnasium (epx).
Som argument for at vælge en længere, videregående uddannelse anføres det, at det vil give en højere livsindkomst, mindre mistrivsel og et længere og sundere liv. Det første er korrekt, og at der er en statistisk sammenhæng mellem livslængde og indtægt er velkendt, men det er ikke det samme, som at der er en årsagssammenhæng.
Jeg tror ikke, at en håndværker ville blive lykkeligere, hvis han var blevet gymnasielærer. Man kan jo næsten dagligt læse om dygtige piger, der mistrives. Endelig tror jeg, at en ansat på en dansk eksportvirksomhed bidrager mere til en positiv betalingsbalance end en dygtig pige, som er blevet kunsthistoriker. Begge kan føle glæde og stolthed over, hvad de udretter.