Trump er i kløerne på Putin – på en eller anden måde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Donald Trumps åbenlyse tilnærmelse til Putin vækker bekymring blandt europæiske politikere og bl.a. den demokratiske senator Chris Murphy, som har udtalt til CNN, at »det ser ud til, at Det Hvide Hus er blevet Kremls forlængede arm«.

Ganske vist har Trump tidligere truet Rusland med sanktioner for at få sluttet fred i Ukraine – en af hans mærkesager. Men man kan let få den mistanke, at det er aftalt spil med Putin – et spil for galleriet for at få Trump til at se handlekraftig ud, mens krigens afslutning og dens betydning for Rusland på forhånd er raflet af mellem Putin og Trump, for hvem jo alt er handel. Trump synes kun at tale om, hvad Ukraine skal opgive. Hvorfor taler han aldrig om, hvad Rusland skal opgive?

Det er, fordi han ser det som en konflikt mellem to nationer – ikke en blodig krig, som Putin har startet. Trump lytter mere til Putin end til Ukraines præsident Zelenskyj, som han har foragtet, lige siden denne nægtede at levere snavs om Bidens søn, og som han er i fuld gang med at modarbejde ved at tale med hans modstandere i Ukraine.

Spørgsmålet er, om Trump blot ser Putin som en stærk leder at spejle sig i, eller om han er i kløerne på den russiske præsident? Trump har gentagne gange nægtet at kritisere Putin, selv når det gjaldt russiske angreb på demokratiske institutioner. Han bagatelliserede Ruslands indblanding i det amerikanske valg i 2016 og tog endda Putins ord for gode varer frem for sine egne efterretningstjenesters vurderinger. Denne uvilje til at udfordre Putin peger enten på strategisk opportunisme eller på en form for afhængighed – økonomisk, politisk eller psykologisk.

Tidligere KGB-agent Alnur Mussayev har givet udtryk for, at der kan være tale om en meget konkret form for afhængighed. I en artikel i Daily Mirror hævder han, at Donald Trump blev rekrutteret af KGB under et besøg i Moskva som ejendomsudvikler i 1987 og fik kodenavnet ”Krasnov”. Der er ifølge Mussayev en sagsmappe om dette, som befinder sig hos en nær ven af Putin, som altså dermed ”har noget på” Trump, som kan bruges som afpresning.

Mussayev har imidlertid ikke fremlagt konkrete beviser for påstanden. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til den, om end den jo ville forklare en hel del om Trumps forhold til Putin.

Trumps fascination af autoritære ledere er velkendt. Han har rost diktatorer som Kim Jong-un og Erdogan, men hans forhold til Putin skiller sig ud. Der er en tydelig dynamik, hvor Trump synes at beundre Putins stærke hånd, samtidig med at han undlader at tage afstand fra Kremls aggressioner. Hans ros af Putin som »meget klog« – selv efter invasionen af Ukraine – vidner om en mand, der enten ser op til den russiske leder eller frygter at miste hans gunst.