Det danske sprog udvikler sig i en avelig retning
Er vi ved at udvikle det danske sprog – eller afvikle det? Det er spørgsmålet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er naturligt for et sprog at udvikle sig. Men det generer mig at høre om den sidste kilomet [kilometer] af et cykelløb. Og jeg føler lidt vræde [vrede], når det i vejrudsigten er blevet nomalt [normalt] at tale om tørrevejr [tørvejr]. I sporten har jeg hørt om en tunering [turnering], og at alle fodboldspillerne tog sine [deres] nye bukser på. I nyhederne i tv har jeg hørt: donere [donorer], radiatorne [radiatorerne].
Jeg hørte forleden, at folk, der ikke måtte komme med et fly ellers bedte [bad] indtrængende om det. Det generer mig også, at noget lignte [lignede] noget andet, eller at det virker til [ser ud til], at bussen holdte [holdt] uden for huset, hvor de holdte [holdt] mødet. I er selv uden [ude] om det, når sproget i framtiden [fremtiden] bliver for plat. Man taler også tit om, at et hus er brandt [brændt], at det dårlige vejr ikke kommer indnu [endnu], og at man viser biddeler [billeder] af revisore [revisorer], traktore [traktorer], krokediller [krokodiller] og lignende, og sågar, at et møde fandte [fandt] sted. Desuden, at det både handler om penge, men også [og] om noget andet. Og de vød [ved] måske slet ikke, at det er forkert.
Man taler om kriterie, territorie, studie, ministerie og mysterie. I stedet for kriterium, territorium, studium, ministerium og mysterium. Det var da aveligt [ærgerligt]. Skal vi nu til at ave os over den slags?