Det danske sprog behandles stedmoderligt
Det dårlige sprog lever ikke blot på tv, men overalt i det danske samfund.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nylig kunne vi i JP læse et ganske glimrende debatindlæg fra Bo Frost: ”Hvor går grænsen for, hvor dårligt vi behandler sproget i tv?”
Desværre er det ikke kun i tv, sproget behandles dårligt – det er en generel tendens. Fra tid til anden bringes eksempler på det sprog, yngre lærere kommunikerer med forældrene på. Når man ser dem, forstår man, hvorfor børn og unge har vanskeligt ved at udtrykke sig både i tale og på skrift.
Det er mere reglen end undtagelsen at høre en sætning som: ”Der var brev til Poul og jeg.” Eller de klassiske ”han tog hans hat og gik” eller ”han tog hans kone og gik hjem”. Man får indtrykket af, at det, der engang var gældende, nemlig at forholdsordene medførte nominativ som f.eks. mig, dig, ham og hende, ikke gælder længere, men at disse ord opfattes som børnesprog, hvorfor de undgås.
Endnu værre er det, at det efterhånden synes at være overordentligt svært at finde ud af, hvornår man ligger i sengen, og hvornår man lægger i sengen. Hvor må der være gået meget tabt i grundskolen, når det er så vanskeligt at afgøre det.
Gennem flere år er et par meget kendte kunstnere blevet spillet i radioen, hvor de bruger ordet ”deja-vu” (på fransk déjà vu). Når man anvender et sådant ord, burde man være klar over, hvordan det udtales. Det er ikke blot misrøgt af voksne mennesker og deres ører – det er også en bjørnetjeneste for børn og unge, som let kommer til at tro, at udtale og grammatik er ligegyldigt.
Skal man placere ansvaret for den sproglige situation, vi er havnet i, kan den uden tvivl tilskrives det sproglige niveau i folkeskolerne, som reelt må tilskrives 1968-revolutionen på seminarierne.
Det er særdeles problematisk, at tv-kanaler, radioen og folkeskolen behersker det danske sprog, som tilfældet er. Det er de institutioner, der lærer vore børn og unge at tale dansk. Vort sprog behandles stedmoderligt!