Du skulle skamme dig, Niels Lillelund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som venstreorienteret, medlem af Enhedslisten og med jødisk baggrund rammer det mig med fortvivlelse og vrede at læse Niels Lillelunds vanvittige klumme i JP i søndags, der påstår, at Enhedslisten skulle ønske et København uden jøder. Vrede, fordi påstandene er krænkende og uden forbindelse med virkeligheden. Fortvivlelse, fordi redaktionen lader den slags slippe forbi og lader klummeskribenten puste unødvendigt til den alt for store frygt og utryghed, som jøder i forvejen føler i disse tider.

For Enhedslisten er kampen mod antisemitismen en del af vores kerne-dna. Vi er et antiracistisk parti, der altid står på diskriminerede mindretals side. Og fordi vi fra historien ved, at der, hvor antisemitismen spredes, står socialister som os næst i køen til forfølgelse. Det er baggrunden for, at min egen familie blev venstreorienteret efter have taget flugten til Sverige fra nazisterne sammen med den danske venstrefløj. Det er baggrunden for, at det historisk har været Enhedslisten, der sammen med jødiske grupper har arrangeret de årlige højtideligheder for at mindes Krystalnatten. Og baggrunden for, at Enhedslisten altid har haft en tæt relation til det jødiske samfund og andre jødiske organisationer.

Kampen mod jødehadet er ikke mindst afgørende i denne tid, hvor vi ser antisemitismen brede sig, og hvor alt for mange jøder vælger at skjule deres identitet i frygt for repressalier. Der er brug for alt andet end, at samtalen om antisemitisme misbruges af folk som Lillelund i hans evige politisk motiverede hetz mod Enhedslisten og den kommunalpolitik, et flertal på Københavns Rådhus fører. Der er brug for, at vi slår ring om vores jødiske samfund og om alle andre truede mindretal. Det ansvar svigter Lillelund, fordi han er utilfreds med Line Barfods ambition om at genåbne de københavnske åer. At mene noget andet end Enhedslisten om byudvikling er som sådan ædrueligt nok. Men at Lillelund derefter går videre med en hentydning til, at Enhedslistens egentlige motivation for at genåbne åer skulle være at få flere steder at skaffe sig af med jøderne, er decideret nederdrægtig.

Det giver et rimeligt grundlag for motivforskning den anden vej. Mit bud er: Lillelund er fløjtende ligeglad med Københavns jøder – ja, formentligt er han ligeglad med alle andre end sig selv og sin bil, som han synes, det er for svært at finde parkering til, hvilket han har set sig sur på Enhedslisten over. Det skal nu gå ud over både Enhedslisten og Københavns jøder, som han absolut ikke hjælper ved at skabe ubegrundet frygt med sin adgang til avisspalterne fremfor at sætte fokus på de problemer, minoriteter i København møder.

Der er rigeligt med grunde til utryghed for jøder. Lillelund behøver ikke opfinde nye. Faktisk er det et skammeligt misbrug af kampen mod antisemitisme, når han spreder utryghed, fordi han er utilfreds med københavnsk kommunalpolitik.

Svar: Venstrefløjens og Enhedslisten anstrengte forhold til jøderne er desværre både velkendt og veldokumenteret. Fra støtten til PFLP og Anne Grete Holmsgaards ord om ”jødernes binding til […] bestemte klassekræfter”, Blekingegadebandens Z-fil over danske jøder, Enhedslistens støtte til terrororganisationen DFLP til Trine Pertou Machs ”klodsede” ord om den ”jødiske lobby” og omfavnelsen af ekstremisten Francesca Albanese. Og så videre. Jeg bor ikke i København, så parkeringsforholdene der bekymrer mig ikke personligt, men hvis jeg var jøde i København og fandt mig omringet af Enhedslisten, ville jeg være endog meget bekymret.

Niels Lillelund