Fra fodbold til fitness – hvem sikrer de hakkede, seje drenges trivsel?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mange børn stopper med at gå til fritidsaktiviteter i foreninger og klubber, i takt med at de bliver ældre. Det viser vores nye rapport ”Børns fritidsliv”.

Her fortæller børn i 4. og 7. klasse, hvad der har betydning for, om de ønsker at fortsætte til eller forlade deres fritidsaktivitet. Særligt de ældre børn fortæller, at de ønsker mere frihed til selv at planlægge deres fritid, og mange foretrækker at være steder, hvor der er færre regler, mere medbestemmelse og samvær med venner. Og så vil mange gerne dyrke motion.

Måske er det også derfor, vi ser en ret markant stigning i børn, der fra 13-14-års alderen begynder at dyrke styrketræning i landets fitnesscentre. I vores undersøgelse er det 18 pct. af drengene i 7. klasse, som siger, de dyrker fitness eller styrketræning.

Det er der som sådan ikke noget galt eller underligt i. Selvom jeg ikke er sundhedsfaglig, tør jeg godt påstå, at det som udgangspunkt er godt for børn at dyrke motion og bruge tid med vennerne i deres fritid. Det er også naturligt, at børn efterspørger større selvstændighed og mere fleksibilitet, efterhånden som de bliver ældre.

Alligevel mener jeg, at vi som forældre og fagfolk bør interessere os mere for, hvad børn ned i 13-års alderen møder, når de bruger en stor del af deres fritid i f.eks. et fitnesscenter.

Når børn og unge dyrker motion på egen hånd, foregår det selvsagt uden for de organiserede fritidsaktiviteter, hvor der er voksne, som gerne skulle have blik for, at de trives og har det godt – og som også kan være meget vigtige rollemodeller. Der er derfor også en risiko for, at børn med selvtilrettelagt træning i fritiden er overladt mere til dem selv, når de skal navigere i snævre kropsidealer, sund træning og de fællesskaber, som de er en del af.

Tidligere undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet, viser, at børn og unge oplever, at kropsidealet for drenge og unge mænd er, at de skal være høje og veltrænede. De skal være hakkede, seje og stærke. Samtidig viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, at særligt unge mænd overvejer at bruge fitnessdoping. Næsten hver 10. i alderen 15-19 år har overvejet eller overvejer at bruge fitnessdoping i håb om at komme tættere på idealet om den ”rigtige” mandekrop.

Denne viden bør få alarmklokkerne til at ringe, når vi samtidig ved, at styrketræning er den mest populære sports- og motionsaktivitet for børn og unge i 13-15-års alderen.

Vi ved også fra en anden analyse, vi har lavet, at nogle drenge og unge mænd bruger hård fysisk træning til at håndtere svære følelser, som ikke bliver sagt højt eller bearbejdet. De oplever, at der er snævre normer for, hvordan man er en ”rigtig” dreng eller ung mand, og det forhindrer dem i at vise sårbarhed og række ud efter hjælp – og derfor træner de igennem i stedet. En ung mand på 18 år, som vi har talt med, beskriver det sådan her:

»Det hjælper mig, når jeg er pissesur, så tager jeg bare ned i fitness, og så presser jeg mig bare, og så ryger al vreden ud der, fordi det giver mig bedre styrke, og så får jeg vreden væk på den måde.«

Jeg håber, at børn og unge fortsat vil mødes med deres venner og dyrke motion – også selv om det ikke altid foregår i foreninger og klubber med voksne til stede. Men har man et barn, der bruger en stor del af sin fritid på egen hånd i et fitnesscenter, bør man være ekstra opmærksom på, hvad der rører sig, så de kan få støtte og hjælp, hvis fællesskaberne bliver utrygge, eller smutvejen til ”den perfekte krop” frister.