Her er USA’s skjulte motiver for at bevare Nato

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vil Trump opløse Nato? Det kunne nogle gange lyde sådan. Men der er realistiske og mere kyniske grunde til, at USA fortsat vil støtte Nato.

USA har nemlig en interesse i at dominere Europa for at forhindre Europa i at vokse sig for stærkt uden amerikansk indflydelse.

USA’s medlemskab i Nato sikrer Washington en værdifuld position til at forme europæisk sikkerhedspolitik og påvirke kontinentets strategiske retning. Gennem alliancen har USA i praksis opnået status som en europæisk magt med indflydelse på europæiske anliggender.

Denne position skænker USA mulighed for at begrænse fremkomsten af rivaliserende magtcentre. Samtidig sikrer den amerikansk indflydelse over nogle af landets vigtigste handels- og investeringspartnere.

Nogle eksempler kan belyse det. Da Frankrig og Tyskland i 2003 modsatte sig Irakkrigen, kaldte USA’s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, dem hånligt for »det gamle Europa« og spillede dem ud mod mere USA-venlige Nato-lande i Østeuropa.

Da Europa i 2011 ville købe russisk gas gennem Nord Stream 2-rørledningen, mobiliserede USA massivt diplomatisk pres for at stoppe projektet. Og da Huawei ville bygge 5G-netværk i Europa, brugte USA sin position til at advare om sikkerhedsrisici og true med at begrænse efterretningssamarbejdet med lande, der valgte den kinesiske leverandør.

USA’s dominerende position i Nato tjener også et andet formål: at bremse udviklingen af et selvstændigt europæisk forsvar. Ved at forblive den primære militære magt i Europa kan USA fastholde kontinentets afhængighed af amerikansk beskyttelse.

Dette blev særligt tydeligt i 1990’erne, hvor Washington aktivt modarbejdede europæiske forsøg på at udvikle uafhængige forsvarsstrukturer uden for Nato. Budskabet var klart: Europa skulle ikke opbygge militære kapaciteter, der kunne gøre kontinentet uafhængigt af amerikansk beskyttelse.

Trump har sikkert også opdaget, at USA kan tjene mange penge på at sælge militært udstyr til Europa, når nu europæernes forsvarsudgifter skal op på to, måske 5 pct. af bnp. Da Danmark skulle vælge nye kampfly, blev valget det amerikanske F-35, der er verdens dyreste kampfly til en halv milliard kroner stykket. Selvom andre kandidater var i spil, var det svært at sige nej til storebror USA.

USA’s tilstedeværelse i Europa gennem Nato tjener også til at opretholde en nøje afstemt magtbalance på kontinentet. Ved at forblive den dominerende militære aktør kan USA forhindre fremkomsten af en enkelt europæisk magt, der kunne udfordre amerikansk global indflydelse.

Det lyder underligt i dag givet Europas svaghed. Argumentet har da også historiske rødder. Efter Anden Verdenskrig ønskede USA at undgå, at enkelte europæiske nationer eller grupperinger kunne opnå for stor magt. Gennem Nato kunne Washington sikre sig rollen som den ubestridte leder af den vestlige alliance.

USA’s dominerende rolle i Nato giver også Washington betydelig indflydelse over Europas økonomiske og handelspolitiske beslutninger. USA kan fremme sine egne økonomiske interesser på kontinentet og påvirke europæiske beslutninger om handel med rivaliserende magter.

Dette gælder særligt i forhold til handel med Kina og Rusland. Washington kan lægge pres på europæiske lande for at begrænse økonomiske forbindelser med disse konkurrerende magter. USA ønsker især at inddæmme Kina. Og her vil det sikkert kræve Europas opbakning.

Samtidig bidrager den økonomiske indflydelse til at opretholde dollarens status som den dominerende valuta i internationale transaktioner. Dette medfører betydelige økonomiske fordele for USA og styrker landets position i det globale finansielle system.

USA’s rolle som den primære garant for europæisk sikkerhed resulterer også i betydelige geopolitiske fordele. Europa fungerer som en platform, hvorfra USA kan projicere sin magt i Mellemøsten, Afrika og dele af Asien.

Det understøttes af et omfattende netværk af amerikanske militærbaser og logistiske faciliteter på europæisk jord. Samtidig tjener USA’s dominerende position i Europa til at forhindre rivaliserende magter som Rusland og Kina i at opnå større indflydelse på kontinentet. Det gælder også Arktis.

Det realistiske perspektiv er altså baseret på antagelsen, at USA’s engagement i Nato ikke primært er drevet af altruisme eller fælles værdier – det kan selv de mest tunghøre nok fornemme i vores trumpske tidsalder – men af et ønske om at opretholde amerikansk dominans.

Ved at forblive i Nato kan USA fortsætte med at forme det europæiske sikkerhedsmiljø på en måde, der tjener amerikanske interesser.