Vi har ikke råd til at lade være med at investere i kritisk infrastruktur

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig en dag, hvor vores kritiske infrastruktur svigter: Telefoner og internet er nede, trafiklys går i sort, og togene holder stille. Vores samfund, som er afhængigt af digitalt samspil og elektricitet, går på kort tid fra orden til kaos. Selvfølgelig er intet system så robust, at man kan udelukke tekniske svigt. Men det handler ikke kun om utilsigtede fejl i dagens geopolitiske virkelighed – det kan også skyldes målrettet sabotage eller cyberangreb.

Vi står over for et trusselsbillede, der er mere alvorligt end nogensinde. Ifølge Center for Cybersikkerhed er risikoen for cyberangreb i Danmark gået fra ”høj” til ”meget høj”. Med de stigende geopolitiske spændinger, hvor elektriske og digitale infrastrukturer ofte er blandt de første mål, har vi en bunden rolle i at investere proaktivt i at styrke modstandsdygtigheden. I Norlys har vi som Danmarks største integrerede energi- og telekoncern en særlig forpligtelse. Vi forvalter både elnet og digital infrastruktur. Dagligt ser vi, hvordan vores afhængighed af disse systemer vokser – fra den grønne omstilling med flere elbiler og varmepumper til en stadigt mere digitaliseret hverdag.

Danmarks elnet sikrer strøm i kontakten 99,97 pct. af tiden og placerer sig blandt verdens bedste. Med erkendelsen af, hvor stor skade et succesfuldt angreb mod elnettet potentielt kunne forårsage, begyndte vi i 2022 en strategisk styrket indsats inden for både cybersikkerhed og fysisk sikkerhed – med investeringer på mere end 125 mio. kr. frem til i dag.

Det er et skridt i den rigtige retning, at regeringen nu vil sikre, at danske elnet får de rette vilkår for investeringer i cybersikkerhed og fysisk sikkerhed. Det burde gøre sig gældende for alle områder af kritisk infrastruktur, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. En ny rapport fra Copenhagen Economics om digital infrastruktur og telesektoren peger på, at massive investeringer er nødvendige for fortsat at sikre en digital infrastruktur på topniveau i et nyt geopolitisk landskab.

Danske og europæiske teleselskaber står samtidig over for betydelige udfordringer, der begrænser deres muligheder for at foretage de nødvendige investeringer. Rapporten viser behovet for at nytænke reguleringen af telesektoren, så samfundet også i fremtiden får den fulde gavn af den digitale infrastruktur. Det kan være en ændring af reglerne for konsolidering i det digitale landskab. Der er behov for at udvise åbenhed for alternative tilgange, hvor sikkerheds- og investeringshensyn også inddrages aktivt og balanceres med en fortsat velfungerende konkurrence.

Et andet afgørende spørgsmål er myndighedernes rolle. For nylig landede en aftale på beredskabsområdet, som afsætter midler til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed og til den ressourcekrævende implementering af NIS2- og CER-direktiverne, der skal styrke cybersikkerheden og modstandsdygtigheden på tværs af EU. Det er en god start, men det er samtidig paradoksalt, at der for få måneder siden blev varslet besparelser i Center for Cybersikkerhed, når cybertruslen er mere presserende end nogensinde, og myndigheder og ejere af kritisk infrastruktur bør arbejde tættere sammen.

Skal vi skabe bedre sammenhæng mellem myndighedernes regulering og virksomhedernes investeringer, kræves en afbalanceret strategi, hvor udvikling, sikkerhedshensyn, samarbejde og regulering går hånd i hånd.