Trumps kamp for den almindelige amerikaners hverdag er mest af alt kun ord. I virkeligheden æder oligarkerne en større og større del af kagen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er en tradition, at en afgående præsident holder en afskedstale til nationen. Typisk taler de lidt om det, de har opnået, ligesom de takker for folkets tillid. Traditionen går tilbage til 1796 og USA’s første præsident, George Washington.

Joe Biden var ingen undtagelse, da han fem dage før Donald Trumps indsættelse tonede frem på tv-skærmen i bedste sendetid. Også han takkede det amerikanske folk og boostede sine politiske resultater til noget nær ukendelighed.

Det mest interessante var dog hans advarsel om, at USA i stigende grad domineres af oligarker. »I dag er et oligarki ved at tage form i USA med ekstrem rigdom, magt og indflydelse, som helt bogstaveligt truer hele vores demokrati, vores basale rettigheder og friheder og muligheden for den enkelte at komme frem i verden,« lød det advarende fra Biden.

I timerne efter Bidens tale – som blev set af omtrent lige så mange amerikanere, som fulgte Donald Trumps indsættelse – var ”oligarki” et af de meste søgte ord på Google, hvor mange amerikanere åbenbart søgte at forstå, hvad dette oldgræske ord egentlig betyder.

Hvis man gerne vil forstå, hvad et oligarki er, behøvede man blot at se Trumps indsættelse. Her – på anden række, lige bag Trumps familie – sad milliardærerne på stribe. Det var en imponerende udstilling af netop det, som Biden havde advaret mod: rigdom, magt og indflydelse, som truer det amerikanske demokrati. De fleste af milliardærerne have betalt godt for at få lov til at være til stede. Elon Musk toppede listen med de ca. 270 mio. dollars, som han samlet gav til Trumps valgkamp, mens flere af de andre havde doneret 1 mio. dollars til omkostningerne ved indsættelsen. Dertil havde bl.a. Facebooks Mark Zuckerberg betalt for et af de traditionelle baller, hvor indsættelsen senere på aftenen blev fejret.

Allerede nu har flere af milliardærerne fået valuta for pengene. Shou Zi Chew, CEO for TikTok og en af dem, der var til stede ved indsættelse, opnåede en udsættelse af forbuddet mod TikTok i USA. De fleste af TikToks reklamepenge og flere investorer kommer fra USA.

Selv om Trump tidligere har tordnet mod den kinesiske app, som han har kaldt ond og endda forsøgt at få lukket under sin første præsidentperiode, fordi den amerikanske efterretningstjeneste ser appen som en trussel, ændrede han pludselig holdning, efter at han mødtes med en af TikToks største amerikanske investorer Jeff Yates, som sjovt nok også har givet millioner af dollars til Trump og andre republikaneres valgkamp.

Det samme med Elon Musk. Også han har allerede fået noget ud af sine gigantiske donationer til Trump. Da Kongressen kort før jul var tæt på at vedtage en stor lovpakke, der betød, at den føderale regering ikke behøvede at lukke ned, var det Musk, der fik den stoppet. For i lovpakken befandt der sig en provision, der begrænsede, hvor meget amerikanske firmaer må investere i Kina.

Og da lovpakken endelig blev vedtaget, var det uden denne begrænsning. Det betyder, at Musk nu kan investere, lige så tosset han vil, i Kina på trods af de sikkerhedsbekymringer, som lå til grund for den original lov. Så meget for America First.

I alt er der omkring et dusin milliardærer, som Trump allerede nu har nomineret til ledende stillinger i sin administration. Flere af dem er endda sat til at regulere de industrier, hvor de har tjent deres penge og stadig har store økonomiske interesser. Her behøver man ikke at lægge to og to sammen for at kunne regne ud, hvem der står til at profitere. Taberne bliver den helt almindelig amerikaner, som Trump hævdede han kæmper for.

Ved at lade milliardærerne få et afgørende ord i sin administration og endda give dem kontorer i Det Hvide Hus går Trump et skridt videre end sin yndlingspræsident, William McKinley, der var præsident fra 1897-1901, og som han også nævnte i sin indtrædelsestale.

For McKinley, der var præsident i under ”The Gilded Age”, og hvis administration var karakteriseret af den korruption, der herskede i hele det politiske system, lod hverken John D. Rockefeller, Cornelius Vanderbilt eller Andrew Carnegie få kontor i Det Hvide Hus eller udpegede dem til centrale poster i sin administration.

Så ja. Joe Biden havde ret i sin advarsel. For et oligarki – som for dem, der måske ville have lyst til at slå ordet op, er en »styreform, hvor magten i en stat er samlet hos få personer eller familier«, som det lyder i Den Danske Ordbog – er vist der, hvor USA er på vej hen.

Og det virker ikke til, at de republikanske politikere, der lige nu sidder på magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus, har tænkt sig at gøre noget ved det.

Allerede nu ejer den rigeste procent af amerikanerne 31 pct. af alle landets værdier, mens de fattigste 50 pct. samlet kun ejer 2,3 pct. Hvis det forhold ændrer sig de næste fire år, bliver det alene den forkerte vej, hvor de rige bliver rigere og de fattige fattigere.

Så kan Trump tale nok så meget om, at han kæmper for den almindelig amerikaner og for arbejderklassen. Lige på det område har han det hele i munden. Og det blev i den grad udstillet ved indsættelsen.