Indfødsretsordfører: Professor blander egne holdninger sammen med sin faglighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 11. december havde professor og overlæge Morten Sodemann en kronik i denne avis, hvor han beskrev Indfødsretsudvalgets beslutning om at indkalde tre statsborgerskabsansøgere som »gak og løjer-politik«.

Sodemann – som jævnligt kritiserer udlændingepolitikken til højre for Enhedslisten – kan simpelthen ikke forstå det ønske, som et markant flertal af befolkningen og Folketinget har, nemlig at de personer, der får dansk statsborgerskab, skal dele vores grundlæggende værdier. Samtidig påstår han, at det i dag er »stort set umuligt« at få dansk statsborgerskab. Det står lidt i modsætning til det faktum, at tusindvis af personer hvert år bliver danske statsborgere.

Med udsagn som »værdier er altid til forhandling« som kommentar til de omtalte samtaler i Indfødsretsudvalget, bærer Morten Sodemanns kronik mest af alt præg af at være skrevet af en storsnudet, øvre middelklasseakademiker i 00’erne.

Sodemann blander desuden på uvederhæftig vis sine private politiske holdninger sammen med forskningsresultater, som munder ud i en påstand om, at dårlig integration skyldes danske opholdsregler, imens herboende indvandrere og efterkommere selv ikke bærer noget af ansvaret for, at de er dårligt integreret.

Værst af alt er dog hans offergørelse af personer med indvandrerbaggrund, som afslører et grundlæggende racistisk syn på de her mennesker, nemlig de lave forventningers racisme.

I Socialdemokratiet mener vi – modsat Morten Sodemann – at vi skal stille høje krav til personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Det at få dansk statsborgerskab er nemlig et kæmpe stort privilegium og noget, man skal gøre sig fortjent til med flid og arbejdsomhed. Det er ikke en rettighed. Som socialdemokrater er vores holdning klar og helt i tråd med vores menneskesyn: Vi har høje forventninger til det enkelte menneske, og det bunder i respekt. For lave forventninger vidner om ligegyldighed og despekt over for mennesker.

Det er ingen hemmelighed, at Folketinget gennem tiden har meddelt indfødsret til alt for mange personer fra de såkaldte MENAPT-lande, som aldrig burde være blevet danske statsborgere. Derfor skal vi stille høje krav til personer, der ønsker dansk statsborgerskab. Det er nemlig et stort privilegium at blive dansk statsborger.

Flere af dem, der har fået statsborgerskab gennem tiden fra MENAPT-landene, deler f.eks. ikke vores grundlæggende danske demokratiske værdier som ytringsfrihed, trosfrihed og seksuel frihed. De har uhyggelige holdninger til homoseksualitet, kvinder, og hvorvidt det skal være tilladt at forlade sin religion. Det er værdier, der aldrig kommer til at høre hjemme i Danmark – modsat Morten Sodemanns kulturrelativistiske læresætning om, at værdier altid er til forhandling.

Derfor synes jeg, at det var helt på sin plads, at vi indkaldte tre ansøgere, som tidligere havde gjort sig uheldigt bemærket på de sociale medier, til en samtale i Indfødsretsudvalget, hvor vi i udvalget fik lejlighed til at stille dem uddybende spørgsmål.

Der er ikke noget nyt i, at vi i udvalget har samtaler med statsborgerskabsansøgere. Det har vi udvalgsmedlemmer adskillige gange i løbet af et år i forbindelse med ansøgninger om dispensation. Jeg tror, det er de færreste, der rent faktisk er klar over, hvor mange timer vi som medlemmer af udvalget bruger på at sagsbehandle statsborgerskabsansøgere, der søger om dispensation.

Man bliver som udvalgsmedlem kontaktet af ansøgere på ugentlig basis og oplever selv at blive ringet op på alle tider af døgnet – også i weekenden.

Jeg synes, det ville klæde Morten Sodemann at skelne mellem sine private holdninger på udlændingeområdet og sin faglighed som professor, når han fremadrettet sender holdningsstof ind til dagbladenes debatredaktioner.