Den sociale ulighed i levetid og helbred stiger fortsat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark har skiftende regeringer i mere end 20 år erklæret, at social ulighed i dødelighed skal reduceres. Men uligheden stiger fortsat. Så selvom gennemsnitsdanskeren lever længere, stiger uligheden i levetid mellem socialgrupper fortsat. Den sidste opgørelse af social ulighed i dødelighed i Danmark viser en stadigt stigende forskel i forventet levetid mellem indkomst- og uddannelsesgrupper over flere årtier. I dag ses et fald i forventet levetid for danskere i den laveste indkomstkvartil og med kortest uddannelse.

Siden 1987 er forskellen i middellevetid mellem de 25 pct. danskere, der har de laveste indkomster, og de 25 pct. danskere, der har de højeste indkomster, steget med 5,4 år for mænd og med 2,0 år for kvinder. Forskellen er nu 10,9 år for mænd og 7,3 år for kvinder. Forskellen i levetid mellem uddannelsesgrupper er også steget. På 20 år steg forskellen mellem 30-årige med en kort og en lang uddannelse med halvandet år for begge køn.

I forhold til danskere, der har en høj indkomst eller lang uddannelse, dør flere med lav indkomst eller kort uddannelse, før de ville blive 70 år. Mænd med lang uddannelse, som i dag er 70 år, kan forvente yderligere 15,9 leveår, mens 70-årige mænd med kort uddannelse kan forvente at have 13,3 leveår tilbage. De tilsvarende tal for kvinder er henholdsvis 18,2 og 15,8 leveår. Denne forskel skulle være tilstrækkelig grund til at differentiere pensionsalderen.

Et andet vigtigt argument er, at også leveår uden helbredsproblemer er socialt ulige fordelt. Uligheden i forventet levetid uden helbredsproblemer er større end uligheden i den samlede levetid. Ifølge en tidligere undersøgelse kunne en 70-årig mand med kort uddannelse forvente 6,8 år uden aktivitetsbegrænsning på grund af helbredsproblemer, mens en 70-årig mand med lang uddannelse kunne forvente 8,8 år uden aktivitetsbegrænsning. For 70-årige kvinder er tallene 6,9 år og 10,0 år.

Et tredje argument for differentieret pensionsalder er, at de kortuddannede typisk kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet end dem med længere uddannelse. De kortuddannede bidrager således med flere produktive år end dem med lang uddannelse, medmindre arbejdsmarkedet forlades før opnået pensionsalder.

I debatten om social ulighed i levetid og sundhed fremføres ofte argumenter om betydningen af livsstil. Sandt er det, at der er social ulighed i rygevaner, kostvaner og andre livsstilsfaktorer. Disse risikofaktorer og andre forhold, der påvirker helbredet, som bolig, lokalmiljøet, arbejdsmiljøet osv. bidrager til uligheden. Sandt er det også, at forekomst af flere samtidige sundhedsskadelige påvirkninger øger risikoen for sygdom og død mere end summen heraf.

Forebyggelsespolitikken i Danmark baseres primært på en liberalistisk ideologi mest med informationskampagner rettet mod usund livsstil, som det er op til den enkelte at gøre noget ved, og mindre med strukturelle indsatser, som skaber bedre rammer for et sundt liv, bl.a. med priskontrol, rygelove og restriktioner af industriens markedsføring af sundhedsskadelige produkter. En effektfuld forebyggelsespolitik vil lette presset på sundhedsvæsenet, hvortil der også er social slagside, hvad angår adgang og effekt, dels pga. begrænsede ressourcer og ulige geografisk fordeling, dels pga. af kulturelle kløfter og sproglige barrierer. Reduktion i social ulighed i sundhed kræver tværgående og koordinerede nationale og lokale indsatser.

Et vigtigt mål i et velfærdssamfund er, at alle befolkningsgrupper får et sundt og langt liv. Danmark har tilstrækkelige ressourcer til at sikre en sundere befolkning, hvor den sociale ulighed reduceres, og færre må forlade arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer. Men indtil videre må en retfærdig pensionsaldersreform tage højde for den markante sociale ulighed i levetid og leveår uden helbredsproblemer.