Woke har inficeret uddannelsessystemet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min tid i gymnasiet har jeg generelt været meget tilfreds med, men der er noget, som jeg er nødt til at sige højt. Som gymnasieelev har jeg personligt oplevet, hvordan den intolerante og samfunds- og normnedbrydende woke-ideologi har infiltreret undervisningen.

Det er nemlig ikke kun på universiteterne, at woke og andre ”progressive” idéer vinder frem; det sker også på gymnasierne og vel og mærke faciliteret af skolerne selv.

I vores forløb om kriminalitet i samfundsfag fik vi at vide, at vi ikke kunne stole på de statistikker, der fik indvandrere og ikke-etniske danskere til at fremstå mere kriminelle end etniske danskere. Forklaringen var selvfølgelig ikke, at nogle grupper begår mere kriminalitet end andre, men at det danske retssystem har en tydelig racistisk bias. Tag den, kære elever!

I selvsamme fag blev vi introduceret til og arbejdede med Judith Butler og hendes kønsteori om, at køn intet med biologi har at gøre, men at det er en social konstruktion skabt af samfundet. Ifølge Butler er køn ikke binært, men et spektrum – og bl.a. denne tanke har resulteret i “nye køn” som “dobbeltkønnet”, “demiguy”, “neutrois”, “F2M” osv.

Kønnenes adfærd – som ofte er det, der menes, når man på engelsk bruger ordet “gender” – er til en vis grad en social konstruktion, idet kønnenes adfærd kan variere på tværs af forskellige kulturer og samfund, men det er helt forkert at antage, at det biologiske køn i sig selv er en social konstruktion, som Judith Butler prædiker.

Vi arbejdede også med Judith Butler og hendes teorier i både dansk og i psykologi. Her diskuterede vi forskellige teoretiske syn på køn, hvor en af teorierne var Judith Butlers teori om ‘”kønsperformativitet”. Heldigvis så min lærer ikke køn på samme måde som Butler.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor vi skulle undervises i det, hvis vores lærer mente, at det var noget vås. Er det nogen i ledelsen, der havde besluttet, at vi skulle lære disse ting? I Undervisningsministeriet?

Det kunne selvfølgelig også være, at vores lærer blot ønskede at give os et bredt overblik over de forskellige teorier på området, hvorfor hun valgte at inddrage Judith Butler. Men så kunne vi da have anvendt lejligheden til at forholde os kritisk til det.

I 3. g blev der holdt “SamfundsCup”, en landsdækkende temakonkurrence, hvor undervisningen – selvfølgelig – igen omhandlede køn, racisme og nu også … trolde. Adskillige klasser sad sammen og så den svenske film ”Grænse”, som nogle allerede havde set med deres lærer og nu skulle se for anden gang.

Filmen handler, som titlen antyder, om grænser, men ikke på den måde, som man skulle tro. Vores to hovedpersoner er trolde, som indleder et forhold, og vi får at se, hvordan troldesex ser ud, og vi finder endda ud af, at hos trolde er kønsorganerne byttet om hos kønnene. Filmen var ret ubehagelig og ulækker, og alle, jeg talte med, var enige. Ingen nød den.

Vi hørte oplæg fra forfattere, som skolen havde inviteret. Den ene talte om mænds og kvinders tøjstil gennem historien (hvilket faktisk var lidt interessant), mens en anden erklærede, hvor racistisk Danmark er.

I 3. g skulle vi på en dansk- og historiefaglig studietur til Aarhus med temaet “Køn og ligestilling”. Som forberedelse skulle vi i biografen og se den nyudgivne “Barbie” og arbejde med anmeldelser af filmen i undervisningen. På selve turen besøgte vi Aros, hvor vi fik en rundvisning, der omhandlede kønsroller i kunsten, besøgte museet Køn for at arbejde med kvindekamp, ligestilling og diskrimination og mere.

Det var noget af en omgang, men busturen frem og tilbage var heldigvis en hyggelig oplevelse!

En generel tendens, jeg lagde mærke til uanset fag, er, at ofte, når undervisningen berørte noget fra fortiden (en bog, et digt, billede eller citater fra før det 21. århundrede), blev det ofte pointeret af læreren eller elever, at vi skulle huske på, at det blev skabt under patriarkatet. Selv hvis digtet intet havde med køn, rettigheder eller patriarkatet at gøre, blev det altid bragt op.

Hvis forfatteren beskrev en skøn kvinde, blev det hurtigt nævnt, at forfatteren ”objektiviserer” kvinden. Mænd er jo onde, må vi huske på!

Der er mange flere lignende historier at fortælle, men hvad vil jeg sige med disse eksempler? Først og fremmest, at det er usmageligt, at gymnasiet ikke udstyrede os med værktøjerne til at tænke kritisk, men i stedet har ladt os blive trukket med strømmen.

Skolens mål er at uddanne sine elever til bl.a. at tænke kritisk – ikke at være en agent for og forstærke den aktuelle tidsånd. Tænk, hvis vi i undervisningen skulle have analyseret og forholdt os kritisk til den fremherskende woke-ideologi? Men det blev der ikke brugt mange sekunder på!

Vi er i en alder, hvor vi stadig er meget påvirkelige, så når skolen og lærerne aktivt følger eller bliver revet med strømmen, om det er bevidst eller ej, kan det resultere i en strukturel indoktrinering af eleverne.

Konsekvenserne af denne form for indoktrinering kan tydeligt ses i andre vestlige lande, især i USA. Her oplever forældre, at deres børns eneste viden om Thomas Jefferson er, at han ejede slaver, eller at deres børn kommer hjem fra skole og fortæller, at de føler sig født i den forkerte krop.

Lad os nu være ærlige og erkende, at børn ikke har viden og indsigt nok til selvstændigt at komme frem til den konklusion, at de er født i den forkerte krop og derfor skal medicineres og gennemgå en kønsoperation.

Ikke kun i USA, men i næsten alle vestlige lande ser vi, hvordan superprivilegerede studerende demonstrerer mod stort set alt. De protesterer mod Israel og mod et såkaldt folkemord i Gaza, de protesterer mod vestlige lederes tilbageholdenhed over for klimaforandringer ved at kaste maling på ikoniske malerier og i bund og grund mod alt, der kendetegner vestlig kultur og værdier.

Desværre ses lignende tendenser i Danmark. Hvis vi ikke tager hånd om problemet, risikerer vi at ende med forhold, der ligner dem i resten af den vestlige verden. Et af de bedste værktøjer til at nedbryde et velfungerende samfund er at forgifte befolkningens uddannelse i samfundet med en normnedbrydende og destruktiv ideologi. Af lige præcis denne årsag er vores uddannelsesinstitutioner utrolig vigtige at værne om.

Jeg kan genkende dette mønster overalt, når jeg hører fra mine brødre og venner, hvordan det ser ud på andre gymnasier. Særligt for os drenge har det været lidt af en prøvelse gennem hele gymnasietiden at så massivt skulle høre på, hvor forfærdelige mænd var og stadig er. Mon ikke der snart kommer et drengeoprør?