Solceller og vindmøller kan leve sammen med natur

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vores natur har det dårligt. Meget dårligt. Både til lands og til vands. Derfor skal vi hjælpe den alt, hvad vi kan.

Men vedvarende energi har ingen skyld i tilstanden. Vindmøller på land er ikke årsagen til, at vandløb er forurenede. Solceller er ikke skyld i, at der er færre insekter. Havvindmøller er ikke grunden til, at der svømmer færre fisk rundt.

Det får man ellers indtrykket af efter at have læst Jyllands-Posten 1/12, hvor der bliver skabt et kunstigt modsætningsforhold mellem solceller og biodiversitet.

I artiklen gentages også påstanden om, at store dele af landet skal dækkes af solcelleparker frem mod 2030. Det er forkert. Hvis vi firedobler produktionen af vedvarende energi på land, som politikerne har vedtaget, vil det optage et areal svarende til det, vi i dag bruger på at dyrke juletræer og pyntegrønt.

De energiselskaber, der bygger vindmøller og solceller i Danmark, er optaget af at bevare naturen og tager ansvar for den lokale biodiversitet. Nogle gange kræver samhørigheden særlige hensyn til byggeri og drift.

Andre gange kræver det, at energiselskabet rykker anlæggene geografisk lidt i den ene eller anden retning. Tit i samarbejde med den lokale afdeling fra Danmarks Naturfredningsforening. Og altid kræver det en grundig miljøvurdering af projekternes effekt på den eksisterende natur.

Sådan er almen praksis. Men alt det har Jyllands-Posten undladt at skrive.

Ligesom det heller ikke fremgår, at solcelleparker som hovedregel placeres på arealer, der har været drevet som intensivt konventionelt landbrug med fokus på effektiv produktion af afgrøder og resulterer i monokultur fremfor biodiversitet. Derimod kan solcelleparker betyde større artsrigdom, forbedrede levevilkår for mikroorganismer og reduktion i kvælstofudvaskning.

Det underbygger flere internationale studier, og det bekræfter statens miljørapporter for de 26 energiparker. Her fremgår det blandt andet, at det resulterer i et markant skift i anvendelser af arealer, når man konverterer landbrugsmarker til energipark. For eksempel kan det skabe nye mikrohabitater, der kan være gunstige for visse arter som mindre fugle, der søger ly i solcellepanelernes skyggeområder.

Solcelleparker løser selvfølgelig ikke den biodiversitetskrise, vi står i. Det er der heller ikke nogen, der har påstået. Solcelleparker er aldrig blevet præsenteret som løsningen på krisen alene eller som et alternativ til store, sammenhængende nationalparker med fredet natur. Solceller skal løse klimakrisen.

I energibranchen understreger vi blot det faktum, at biodiversiteten i en solcellepark er markant højere end i intensivt landbrug. At fremstille solcelleparker som et nulsumsspil mellem klima og biodiversitet, hvor alternativet sættes op som en naturnationalpark, er at sammenligne æbler og pærer. Ingen – hverken landbrug, produktionsskove eller andre arealanvendelser – kan måle sig med urørt natur.

Alternativet til en solcellepark er ikke Mols Bjerge Nationalpark. Det er en kornmark. Og en solcellepark er bedre både for klimaet, miljøet og biodiversiteten end kornmarker. Både vindmøller og solceller kan leve sammen med natur. Ofte endog til stor fordel for plante- og dyrelivet.