Hjemløsheden understreger velfærdsstatens fallit
Ligegyldig symbolpolitik til mindste fællesnævner er, hvad det kan blive til for landets mest udsatte samfundsgruppe efter bl.a. 20 års destruktive besparelser i psykiatrien.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Vi er kommet faretruende tæt på at acceptere hjemløshed som et problem, vi ikke kan løse.«
Hawaiis forhenværende guvernør Linda Lingle var deprimerende præcis i sin analyse af hjemløshed som et evigt tilbagevendende samfundsproblem. Dette triste samfundsproblem eksisterer ikke kun i USA, men så sandelig også i Danmark, hvor hjemløsheden på mange måder er blevet et helt og aldeles usynligt fænomen.
Ifølge den årlige rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) steg den danske hjemløshed med 3 pct. sammenlignet med den seneste rapport i 2022. I alt kan 5.989 personer betegnes som hjemløse i 2024.
De hjemløse defineres som hhv. brugere af herberger eller forsorgshjem (2.721), ”sofasovere” dvs. personer, der skiftevis overnatter hos f.eks. familie eller venner (1.447), gadesovere (503), natvarmestuebrugere (317) samt 969 personer, der befinder sig i andre hjemløshedssituationer end ovennævnte. Det skal samtidig nævnes, at 450 hjemløse udlændinge uden fast opholdstilladelse er hjemløse på dansk grund.
Venstrefløjens og feministernes myte om det ”patriarkalske samfund” falder på ny til jorden, når man nærstuderer kønnenes fordeling blandt de hjemløse.
Ikke overraskende må man konstatere, at det er svære eksistentielle skæbner, der er årsager til den stigende hjemløshed. Psykisk sygdom topper listen (46 pct.), mens stofmisbrug ligger nummer to (34 pct.), og alkoholmisbrug indtager tredjepladsen (25 pct.).
Andre årsager som skilsmisse, boligudsættelse, boligmangel etc. er også afgørende faktorer for et ufrivilligt liv som hjemløs.
Vi taler tydeligvis om meget sårbare mennesker, der har brug for statens hjælp til at komme oven vande på ny. Spørgsmålet er så, hvordan velfærdsstaten Danmark behandler disse udsatte mennesker i det daglige?
Folketinget besluttede så sent som i november med ”særligt fokus” at tildele 100 mio. kr. til Danmarks hjemløse, hvor pengene skal fordeles fra 2025-2028. Hver enkelt hjemløs blandt landets 5.989 hjemløse øremærkes altså med 4.174 kr. årligt i de næste fire år. Folketingets ”særlige fokus” fremstår altså hverken imponerende eller værdigt overhovedet.
Ligegyldig symbolpolitik til mindste fællesnævner for landets mest udsatte samfundsgruppe efter bl.a. 20 års destruktive besparelser i psykiatrien, der ellers effektivt kunne behandle og hjælpe 46 pct. af alle hjemløse til et bedre liv.
Alternativt kan man som hjemløs hjælpe med den apokalyptiske oprydning på Roskilde Festival, når den miljøbevidste ungdom traditionen tro efterlader en losseplads af affald uden skyggen af ansvar eller selvindsigt.
”Lønningerne” bestod af såkaldte ”transportpenge” samt mad, alkohol og tobak, inklusive aflagte telte til overnatninger på pladsen. Ingen politikere eller medier løftede et øjenbryn over de groteske, slavelignende forhold, som alle hjemløse er blevet udsat for på Danmarks største festival. End ikke et tragisk dødsfald fik de hjemløses ulighed eller Roskilde Festivals rådne moral til debat.