Endnu en uddannelsesreform trækker sorte skyer med sig ind over dansk erhvervsliv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I erhvervslivet har vi brug for flere ingeniører. Og vi har brug for, at deres uddannelse er tæt knyttet sammen med den praktiske virkelighed, vi har i vores virksomheder.

Alligevel risikerer vi det modsatte. Færre ingeniører og en uddannelse længere væk fra virksomhedernes behov.

I regeringens udspil til reform af professionsbacheloruddannelserne er diplomingeniøruddannelsen kommet for skud.

Politikerne vil fjerne et halvt semester for at bruge pengene andre steder i uddannelsessystemet.

Måske er de ikke klar over det, men det kan få alvorlige konsekvenser for samfundet.

To-tre måneder og 15 ECTS-point. På papiret ligner det ikke noget stort indgreb. Men i praksis fjerner det de studerendes bachelorprojekt, som i dag binder uddannelse og erhvervsliv sammen. Endnu værre, så betyder forkortelsen, at diplomingeniørerne ikke længere kan læse direkte videre til civilingeniør.

Det er en åbenlys forringelse, og det bekymrende spørgsmål fra os i industrien er nu: Hvor mange unge vil i fremtiden vende ryggen til sådan et uddannelsestilbud?

Mere end hver tredje! Det frygter universiteterne, for cirka 40 pct. starter i dag på den tre et halvt-årige uddannelse til diplomingeniør med et ønske om at læse videre. Det viser tal fra Aarhus Universitet.

Hvis tendensen er den samme for diplomingeniørstuderende i hele landet, svarer det til 1.200 personer.

De vil med stor sandsynlighed fremover finde andre veje ind i det videregående uddannelsessystem. Politikerne kan så håbe, at det bliver veje, der fører til beskæftigelse. For erhvervslivet er det en gyser.

Med professionsbachelorreformen skal vi nu forholde os til, at antallet af nyuddannede diplomingeniører risikerer at falde markant. Dette tabspotentiale kan vi lægge oven i mindre ungdomsårgange, færre studiepladser som følge af kandidatreformen og i forvejen store problemer med ingeniørmangel.

Danske virksomheder kan ikke undgå at blive tabere, når de gang på gang bliver ramt på deres tilførsel af teknisk viden fra landets universiteter.

Og problemet er ikke kun virksomhedernes. Ingeniører knokler for at finde løsninger på nogle af samfundets store problemer med klimaforandring, digitalisering, forsvar, energiforsyning, fødevareproduktion og biodiversitet. Vi har brug for flere ingeniører. Ikke færre. Vi er i forvejen på et kritisk lavpunkt.

Færre ingeniører vil få direkte og mærkbare konsekvenser for vores samfund. Det er ikke bare erhvervslivets vækst og konkurrenceevne, der er på spil med det nye reformforslag. Det er også finansieringen af de kommende årtiers velfærd og Danmarks økonomiske, teknologiske og sikkerhedsmæssige robusthed i en verden med store geopolitiske forandringer.

Politikernes arbejde er kørt af sporet. I deres iver efter at reformere blandt andet velfærdsuddannelserne går de imod egne interesser og risikerer at ødelægge en af de største uddannelsessucceser, vi har. Det skal være attraktivt at læse til ingeniør i Danmark. Også i fremtiden. Og danske ingeniører skal være konkurrencedygtige på et globaliseret arbejdsmarked. De skal ligge over niveau i forhold til andre lande – ikke under.

Det er tid til at standse op og tænke sig om. Vi er ikke i tvivl. Diplomingeniøruddannelsen skal ikke forkortes.