Man kan godt blive en rigtig dygtig pædagog efter to år på epx

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Børn i danske daginstitutioner skal være i gode og trygge rammer, mens deres forældre er på arbejde. Mange børn tilbringer en del timer om ugen i vuggestuen eller børnehaven, og derfor spiller dygtige og kompetente pædagoger en afgørende rolle i forhold til at sikre, at børnene får en god start på livet.

Der er ingen tvivl om, at vi i dag har rigtig mange dygtige pædagoger rundtomkring i de danske børnehaver og vuggestuer. Men det er desværre også sådan, at kvaliteten på pædagoguddannelsen halter, og det skal vi have ændret – både for børnenes og de kommende pædagogers skyld.

Derfor har Venstre og regeringen fremlagt et ambitiøst udspil til en reform af velfærdsuddannelserne, hvor vi foreslår at investere massivt i bedre kvalitet på pædagoguddannelsen. De kommende pædagoger skal have mere undervisning, bedre vejledning og bedre praktik.

Det skal bidrage til, at vi får uddannet endnu dygtigere pædagoger, og at flere vælger pædagoguddannelsen til. Vi har også præsenteret et forslag til en reform af ungdomsuddannelserne, hvor et centralt element er at oprette en helt ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx.

Efter to år på epx kan man blandt andet få adgang til en række professionsbacheloruddannelser, herunder pædagoguddannelsen, mens andre uddannelser, f.eks. læreruddannelsen, kræver tre år på epx.

Her i spalterne roser Elisa Rimpler, formand for Bupl, og Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, vores ambitioner om at styrke pædagoguddannelsen. Men de mener også, at vi samtidig sænker det faglige niveau ved at foreslå, at man ”kun” skal have gået to år på epx for at få adgang til pædagoguddannelsen. Her er det meget vigtigt for os at slå fast, at regeringen ikke har foreslået at sænke kravene til pædagogstudiet.

Epx skal tilrettelægges på en måde, så det faglige niveau efter to år er passende i forhold til de adgangskrav, der er til pædagoguddannelsen i dag.

Det vigtigste må være, at det faglige er på plads og ikke antallet af år i sig selv. Og så er det jo heller ikke sådan, at man får et forbud mod at læse tre år på epx, hvis man gerne vil være pædagog. Det står den unge frit for, om man vil læse to eller tre år og så bagefter gå videre på pædagogstudiet.

Vi ser rigtig mange muligheder i epx, også for dem, der gerne vil være pædagog. På epx skal eleverne nemlig vælge en faglig linje, hvor eleverne kan snuse til forskellige fagområder. Vi forestiller os for eksempel, at der vil være en linje, der hedder Velfærd og sikkerhed, der er relevant for dem, der overvejer at gå i retning af en uddannelse, hvor man arbejder med mennesker.

Det kunne for eksempel være politiskolen eller pædagoguddannelsen. Her vil eleverne møde fag, der er relevante, hvis man gerne vil være pædagog. Det kunne være valgfag som psykologi eller pædagogik, hvor underviseren selv er pædagog. Vi forestiller os også, at eleverne kan have undervisningsforløb med den lokale børnehave. Det kan også være, at klassen en dag får besøg af en pædagogstuderende, der kan fortælle om sit valg af uddannelse.

Alt dette mener vi kan være med til at gøre pædagoguddannelsen til et attraktivt valg for de unge, fordi de i løbet af deres tid på epx allerede har fået dyrebare erfaringer med pædagogfaget, fordi de har snuset til livet som pædagog. Dermed tror vi på, at man med to år på epx kan blive en rigtig dygtig pædagog.