Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Lav ikke-kristne helligdage i stedet: Hvorfor skal Jesus proppes ned i halsen på os, når vi har fri?

Jeg vil hellere have fridage for demokrati, lighed, miljø og menneskerettigheder end for kristendommen. Og lad os få helligdage, der siger os noget.

Otto Borup JonsenStuderende, Statskundskab, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

“All I Want For Christmas Is You” breder sig som en steppebrand, og jeg er allerede ved at blive kvalt i juleskum og guirlander. Det er midt-november, og julen er atter mødt tidligt op til festen.

Min skepsis over for julen har altid beroet på, at julen er en overflødig forbrugsfest.

Den kritik vedstår jeg, men for nylig er jeg blevet optaget af et andet og måske mere overset kritikpunkt: Julen understøtter den opfattelse, at vi kun kan tillade os at holde fri, hvis det er for at fejre Jesus.

I Danmark følger de officielle helligdage folkekirken. Udover nytårsdag er det kun julen, påsken og pinsen, der er hellig i Danmark. Helligdagene er med andre ord bygget op om Jesus.

Jeg vedkender, at ikke alle hænger engle på deres juletræer og synger “Et Barn Er Født I Betlehem”. Fejringen af Jesus finder ofte sted på et formelt plan frem for et reelt.

Alligevel udtrykker valget af helligdage, hvilke værdier der skal stå centralt for fællesskabet. Jeg mener ikke, at Jesus bør fremhæves som den del af vores kulturarv, der er mest betydningsfuld. Særligt ikke når det tages i betragtning, at opbakningen til folkekirken længe har været faldende.

Lad os derfor omlægge nogle af de kristne helligdage til fordel for ikke-kristne mærkedage. Mærkedage, der hylder værdier som demokrati og lighed, eller minder os om vigtige historiske begivenheder. En sådan omlægning vil sikre, at vi skaber bevidsthed om aktuelle værdier, der er vigtige at kæmpe for lige nu.

En omlægning vil også være mere inkluderende over for danskere med en anden tro eller danskere, der er ikke-troende. Yderligere vil det være praktisk, fordi det muliggør, at helligdagene kan spredes mere jævnt ud på året.

Vores naboland Sverige har erfaringer med en sådan omlægning. I 2004 besluttede Riksdagen at tilføje deres nationaldag som officiel helligdag.

Ved samme lejlighed blev anden pinsedag sløjfet som helligdag. Det er forkert, at det forholder sig omvendt i Danmark. Hvorfor skal vi have fri på dagen, hvor Helligånden kom til Jesus’ disciple, men ikke dagen, hvor hele det danske demokrati blev grundlagt?

Vores andet naboland Tyskland har også gode eksempler på, hvilke nye helligdage der kan erstatte folkekirkens. Her er den 3. oktober, genforeningsdagen, blevet en officiel helligdag.

I Berlin er kvindernes internationale kampdag, 8. marts, en officiel helligdag. Dette bør vi inspireres af i Danmark. I mine øjne bør andre FN-dage også kandidere til at blive officielle helligdage. Det kan være international dag for mental sundhed, menneskerettighedsdag eller verdensdag for miljø.

Dagen for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig eller våbenstilstandsdagen, der markerer afslutningen på Første Verdenskrig, er også gode bud på nye officielle helligdage. Mulighederne er mange.

Jeg er træt af, at Jesus skal proppes ned i halsen på mig, når jeg har fri. Jeg vil langt hellere have demokrati, lighed, miljø og menneskerettigheder galt i halsen. Det er på tide, at vi omlægger vores helligdage i Danmark.

Artiklens emner
Jul