Har du ikke MitID, er du marginaliseret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Endelig skal jeg møde den nyfødte. Jeg finder straks DSB’s hjemmeside for at bestille min Orange-billet med pensionistrabat. Det bliver lyntoget fra Midtjylland til København H og retur, begge veje i stillekupé og med plads ved vinduet. En overkommelig og pensionistvenlig udgift på i alt 368 kr. tur/retur samme dag.

Mit hjerte synker dog ned i maven, da jeg når frem til kreditkortbetalingen på computeren. Der kræves MitID eller 3DSecure med sms-kode. Jeg har aktivt fravalgt at få MitID, som er et tilbud til alle danskere og ikke et krav. Jeg har desuden lige fået nyt kreditkort, som banken ikke vil koble op på 3DSecure uden at benytte MitID. Jeg annullerer slukøret min billetbestilling.

En tålmodig kvinde i DSB’s kundeservice forklarer mig, at jeg kan afhente fysiske billetter på banegården i Aarhus, hvor jeg ikke behøver at benytte hverken MitID eller 3DSecure. Men desværre ville jeg ikke kunne få billetterne som Orange, men skal betale fuld billetpris. Dog vil jeg stadig få pensionistrabat mod forevisning af id. Hertil skal jeg lægge udgift til transport på 2x45 km til og fra Aarhus. Så jeg tager en frisk beslutning.

Tidlig fredag morgen, klar bag rattet til en lang endagstur til hovedstaden og retur, i alt 600 km. Fri som fuglen, uden stress og med en forventning om nogle dejlige timer sammen med en lille nyfødt. Storebæltsbroens betalingsanlæg tager gnidningsløst imod mit nye kreditkort, betaling godkendt, kort spyttet ud og kvittering leveret.

Køge Bugt-motorvejen er altid en udfordring, når man som pensionist med 100 km i timen skal koncentrere sig ekstra meget for at ramme den korrekte vognbane mod nord. Alt klapper dog fint, og inden for en time står jeg med et lille mirakel i armene.

Tilbage over Sjælland betaler jeg igen med kreditkort ved betalingsanlægget ved Storebælt, og kvitteringen modtages i mørket. Da jeg langt om længe kommer hjem, opdager jeg, at jeg ikke har fået rabat på overfarten, selvom kørslen er foretaget samme dag. Kundeservice fortæller mig, at jeg kun kan få rabat, hvis jeg har Brobizz eller tilmelder mig nummerpladeaflæsning. Hun oplyser også, at dette skal erhverves med MitID.

Kørslen over broen har altså kostet mig 550 kr. i stedet for 331 kr., fordi jeg i sommer ikke har kunnet forlænge min aftale med Brobizz, da dette jo kræver MitID.

Mit ønske om at fravælge det digitale tyranni koster mig dyrt. Min samlede udgift for at vælge egen bil på denne tur har været på ca. 1.200 kr. inklusive brændstof i stedet for de oprindelige 368 kr. med DSB. Det klarer jeg såmænd nok.

Min bekymring går dog på, hvordan den nyfødte med tiden skal bevare sin integritet og selvbestemmelse i en verden, hvor hans data er en handelsvare, hvor overvågning er en selvfølge, hvor adfærd reguleres, kontrolleres og sanktioneres, og hvor privatliv og frie valg er noget, man skal kæmpe for. Jeg kan ikke bære at tænke tanken til ende.